Idan
Artikel 14.06.2011
Ti perspektiver på idrættens virtuelle arenaer
Analyserne i rapporten 'Idrættens virtuelle arenaer' har afsæt i ti temaer. De ti temaer belyses her nærmere og perspektiveres.
Skrevet af:
Redaktionen
Nøgleord:
Medier og teknologi
Analyserne i projektet ’Idrættens virtuelle arenaer’ kredser indirekte og direkte om ti forskellige felter. Disse felter behandles i dette kapitel enkeltvis og perspektiverende. Artiklerne indeholder empirisk materiale af perspektiverende karakter og inddrager relevant litteratur. De ti perspektiverende felter behandles i denne rækkefølge (klik på den blå overskrift for at komme til artiklen):
- Kommunikation: Hvilke kommunikationspotentialer rummer de virtuelle arenaer for udøvere af idræt samt udbydere af idræt og idrætsfaciliteter?
- Rettigheder: Hvordan påvirker internettet den organiserede idræts rettigheder og ’kontrol’ med idrætsaktiviteter – formidlingsmæssigt og administrativt?
- Adfærd: Hvordan er samspillet mellem udviklingen i danskernes motions- og sportsvaner og potentialerne i de virtuelle arenaer?
- Socialisering: Hvordan påvirkes idrætsfællesskaberne af de virtuelle arenaer?
- Motivation: Hvilket potentiale har de virtuelle arenaer for at skabe motivation og måske inspirere nye målgrupper til at dyrke idræt og motion?
- Organisation: Hvad betyder fremkomsten af de virtuelle arenaer for den måde, den enkelte udøver eller idrættens organisationer tilrettelægger aktiviteter?
- Offentlig støtte: Hvad definerer en støtteberettiget idrætsforening eller -aktivitet fremover. Bør virtuelle idrætsfællesskaber eksempelvis være støtteberettigede i forhold til folkeoplysningsloven på linje med idrætsforeninger?
- Faciliteter: Hvad er potentialet for at koble virtuelle arenaer med online-booking eller en mere aktiverende drift af idrætsfaciliteter, stier eller andre udearealer?
- Events: Hvilken rolle vil de virtuelle arenaer i fremtiden spille for eventarrangører?
- Kommercielle potentialer: Hvilke kommercielle muligheder giver de virtuelle arenaer for udbyderne og for andre af idrættens interessenter?
Find artiklerne nedenfor
De perspektiverende afsnit er skrevet, så de kan læses uafhængigt af hinanden.