Topledere skal under bedre kontrol
Den tidligere generalsekretær i FIFA, Michael Zen-Ruffinen, efterlyste på Play the game-konferencen i København mere kontrol med idrætsverdenens topledere.
En mand med insider-erfaringer fra toppen af verdens mægtigste idrætsforbund, den tidligere FIFA generalsekretær Michael Zen-Ruffinen, talte rent ud af posen om behovet for bedre kontrol med idrættens enorme pengestrømme, da han torsdag afsluttede Play the game-konferencen om sport, medier og samfund i DGI-Byen i København.
"Den vigtigste forholdsregel er, at folk i ledelsen af organisationerne skal være underkastet en strikt kontrol, så de er langt mere forsigtige, når de styrer organisationerne. Hvis en klub organiseret som et erhvervsdrivende selskab går bankerot, risikerer de ansvarlige at blive stillet til ansvar for mismanagement. Derfor er de ofte mere forsigtige," sagde Michael Zen-Ruffinen.
Den schweiziske jurist var højre hånd for FIFA-præsident Sepp Blatter fra 1998 til 2002, men måtte forlade fodboldens verden, da han som led i en intern magtkamp i FIFA-bestyrelsen lavede en rapport om økonomiske uregelmæssigheder i FIFA. Blatter vandt dog magtkampen på kongressen inden VM i Japan/Sydkorea, og i dag kan man opleve, at hovedparten af de 13 bestyrelsesmedlemmer, som dengang indgav kriminel anklage mod Blatter for grov korruption, fortsat sidder med i bestyrelsen efter at have forsøgt at trække de grove anklager ved en schweizisk domstol tilbage.
Afsløringer i vente
Ifølge de undersøgende journalister Andrew Jennings og Jens Weinreich, som begge deltog ved Play the game, tyder meget dog på, at korruptionssager mod FIFA-topledere og andre sportsledere igen vil begynde at rulle senest til næste år, når dokumenterne fra konkursboet mod FIFA's konkursramte marketingpartner, ISL, kommer frem i lyset som led i konkurssagen.
Problemet i toppen af sportens store forbund er ifølge Michael Zen-Ruffinen, at mange sportsorganisationer trods millionomsætning på grund af tv-rettigheder og globale sponsorater fortsat i princippet er styret efter samme vedtægter som almindelige foreninger. Typisk er mange af lederne i dag også de samme som for 20-30 år siden, da kommercialiseringen af de internationale idrætsforbund for alvor tog fart.
"Sportens ledere er faktisk ganske gode til at handle og tage beslutninger, når det ikke angår dem selv. De indfører strammere forholdsregler mod doping, video til at afsløre vold på banen, tæt inspektion af dommerne ved internationale kampe osv., men alle de sanktioner er relateret til andre end dem, der sidder og laver reglerne. Det er eksakt problemet. Så længe sportslederne kan tage beslutninger, der ikke rammer deres egne interesser, går det udmærket. Men hvis beslutninger kan true deres privilegier eller bringe deres position i fare, så er der stilhed," sagde schweizeren, der i dag arbejder som sportsjurist.
Korruption trives i sport
I de foregående dage på Play the game havde journalister og sportsledere fra alle verdenshjørner givet graverende eksempler på korruption for millionbeløb i alle afkroge af sportens verden. Ofte har specialforbundene - som eksempelvis det internationale volleyballforbund, FIVB - været en del af korruptionskulturen. I andre tilfælde har topledere fra internationale forbund forholdt sig passivt eller direkte modarbejdet forsøg på at fjerne korrupte strukturer i medlemslande.
Af samme grund efterlyste Michael Zen-Ruffinen i København på en af hans meget sjældne offentlige fremtrædener, at lovgivere og offentlighed begynder at kigge sportens administratorer langt mere i kortene.
"Det er et problem, at der ikke er noget voldsomt pres fra den "normale" verden for at få sportsorganisationerne til at tilpasse sig. Inden for sport er offentligheden nærmest ligeglade med, hvad der foregår bag kulisserne. De er mere interesserede i kampe mellem hold A og hold B end i en undersøgelse mod en leder - medmindre sagen direkte har indflydelse på et resultat," sagde Michael Zen-Ruffinen.