Tour de France er fanget i et geopolitisk magtspil

I disse år har vi set en stigende tendens til, at autoritære regimer har kastet sin interesse over sportsverdenen som en del af veltilrettelagte politiske strategier med fokus på at skabe international goodwill, nye diplomatiske forbindelser, netværk og handelsaftaler.

Cykelsporten er også blevet fanget i dette politiske spil, og i årets Tour de France bør man især holde øje med UAE Team Emirates, hvor Jonas Vingegaards store udfordrer Tadaj Pogacar kører, Team Bahrain Victorious, Team Jayco AlUla og Astana Qazaqstan Team. Her får du et lille indblik i, hvem der står bag de fire cykelhold.

Lad os starte med UAE Team Emirates, der i 2017 blev lanceret under navnet UAE-Abu Dhabi. UAE er den internationale forkortelse for De Forenede Arabiske Emirater, en føderation af syv emirater, bestående af Abu Dhabi, Ajman, Dubai, Fujairah, Ras Al-Khaimah, Sharjah og Umm Al-Quwain. Navnet på et af verdens bedste cykelhold er ikke tilfældigt. Det viser, at der er en klar sammenhæng til den royale kongefamilie Al-Nahyan, der styrer UAE, og hvor den nuværende præsident hedder Mohamed bin Zayed Al-Nahyan. Han er ligeledes emiratet Abu Dhabis hersker.

Helt tydelig bliver koblingen mellem holdet og UAE, når man besøger holdets hjemmeside, hvor der står skrevet, at holdet sigter mod ”at repræsentere hele nationen, UAE.”

Holdet og dets rytter skal således repræsentere og være reklamesøjler for De Forenede Arabiske Emirater, der står bag alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som dokumenteret af bl.a. menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. I en rapport fra juni 2022 advarede organisationen om, at de juridiske ændringer, der blev indført i UAE i slutningen af ​​2021, bidrog til yderligere undertrykkelse af landets befolkning fremfor forbedringer af helt basale menneskerettigheder.

Sheikerne bag sponsoraterne

UAE har som mange andre nationalstater investeret massivt i sportsverdenen. Ikke for sportens skyld, men af ​​politiske årsager.

Emiraterne Dubai og Abu Dhabi er frontløberne, og familien Al-Nahyan i Abu Dhabi er nok især kendt blandt mange fodboldfans. Bag Manchester Citys succes står nemlig Sheik Mansour bin Zayed Al-Nahyan, der stod bag Abu Dhabi United Group (ADUG), som er det investeringsselskab, der købte den engelske fodboldklub Manchester City i 2008. Han er desuden bror til UAE-præsident Sheikh Mohammed bin Zayed Al-Nahyan.

En af de UAE Team Emirates mange sponsorer er firmaet Aldar, der er støttet af Mubadala Investment Company, et statsejet investeringsselskab, der forvalter en bred portefølje af aktiver og investeringer for De Forenede Arabiske Emirater, og som er ejet af præsident Sheikh Mohammed bin Zayed Al Nahyan og Sheikh Mansour.

Formanden for Aldar er desuden Mohamed Al-Mubarak, der er medlem af Abu Dhabis regeringsapparat, det såkaldte Abu Dhabi Executive Council, som rådgiver og støtter emiratets hersker. Han er også formand for Abu Dhabis ministerium for kultur og turisme, som i øvrigt sponsorerer Manchester City – ligesom Aldar også gør.

Mohamed Al-Mubarak er i øvrigt bror til Manchester Citys formand, Khaldoon Al-Mubarak, som er administrerende direktør for Mubadala og formand for Melbourne City FC, Mumbai City FC samt i bestyrelsen for Abu Dhabi National Oil Company, Emirates Nuclear Energy Corporation, Abu Dhabi Commercial Bank – bare for at nævne et par eksempler.

En anden af UAE Team Emirates’ sponsorer er Abu Dhabi National Oil Company (ADNOC). ADNOC er et statsejet olie- og gasselskab, som er ejet af styret i Abu Dhabis. Den administrerende direktør er Sultan Ahmed Al-Jaber, som er medlem af UAEs føderale regering, minister for industri og avanceret teknologi samt en del af UAE's særlige gruppe med fokus på klima. Al-Jaber er desuden formand for det statsejede energiselskab Masdar – en anden af ​​Manchester Citys sponsorer.

Ferie, sol og paradis – flyselskabernes rolle

Udover UAE Team Emirates' klare forbindelse til UAE's herskende familie, er holdet også sponsoreret af Emirates, et af UAE's to centrale flyselskaber, hvor det andet er Etihad, sponsor for Manchester City og som også lægger navn til klubbens stadion ’Etihad Stadium’.

Flyselskabet Emirates blev grundlagt af politikeren og milliardæren Ahmed bin Saeed Al-Maktoum, der en del af Dubais regerende Al Maktoum-familie og som på daværende tidspunkt også var forsvarsminister i UAE. Han er onkel til lederen af ​​Dubai og vicepræsident for UAE, Mohammed bin Rashid Al-Maktoum.

Emirates er kendt for sine enorme investeringer i sport, ikke mindst gennem sine forskellige sponsorater inden for fodbold herunder bl.a. AC Milan, Arsenal FC, det asiatiske fodboldforbund, Real Madrid, The Emirates FA Cup.

Men de har også investeret massivt i tennis: US Open, ATP Tour, Roland Garros, Dubai Tennis Championship, Australian Open samt rugby og hestevæddeløb.

UAE har desuden været vært for en række store sportsbegivenheder; Formel 1, DP World Tour Championship, Abu Dhabi HSBC Golf Championship, UFC, FIFA Club World Cup 2021, pre-season kampe for NBA i Abu Dhabi 2022, Mubadala World Tennis Championship Abu Dhabi osv.

Og det er ikke tilfældigt at det er UAEs statsejede flyselskab, der køres i stilling, for herigennem kan regimet iscenesætte De Forenede Arabiske Emirater som et ferieparadis og en yndet turismedestination. Altså alt andet end de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der foregår i landet.

I den forbindelse er det værd at nævne, at UAE er en af ​​dem, der scorer lavest på ’Freedom House-indekset’, som vurderer borgernes politiske og borgerlige rettigheder. UAE scorer 18 ud 100 og karakteriseres som et ’ikke frit’ land, hvor borgernes rettigheder er enormt indskrænket.

Til sammenligning scorer Qatar – som har været et af de mest omdiskuterede lande i forbindelse med fodbold-VM for herrer i 2022 – 25 ud af 100.

Bahrain cykler med

Lad os gå videre til cykelholdet Team Bahrain Victorious, som er et af Kongeriget Bahrains mest fremtrædende prestigeforetagender og politiske projekter.

Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty og Human Rights Watch har i årevis dokumenteret, hvordan Bahrain har begået alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Bahrain er desuden et af de lande, der scorer lavest på Freedom House-indekset med en score på 12 ud af 100, der ligeledes gør, at de karakteriseres som et ’ikke frit’ land. Bahrains monarki dominerer således de statslige institutioner og myndighederne knuste med vold en folkelig prodemokratisk protestbevægelse i 2011, der førte til systematisk fjernelse af en lang række politiske og borgerlige frihedsrettigheder.

På Team Bahrain Victorious hjemmeside står der, at "holdets stærke forbindelse til Kongeriget Bahrain er demonstreret gennem støtte fra Bahrain Economic Development Board, Bapco, Batelco, National Bank of Bahrain, Al-Salam Bank og Alba, blandt mange andre."

Lad os tage et kig på nogle af disse sponsorer.

Bahrain Economic Development Board er et slags agentur, der har ansvar for og til formål at tiltrække investeringer til Bahrain.

Formanden er Prins Salman Bin Hamad Al-Khalifa, kronprins af Bahrain, vicechef for Bahrains militær, premierminister og søn af Hamad bin Isa bin Salman Al-Khalifa, Bahrains konge.

På kronprinsens hjemmeside kan man læse, at han har spillet "en fundamental rolle i at positionere Bahrain som regionens pioner inden for motorsport" og i at bringe Formel 1 til Bahrain – endnu en politisk signaturbegivenhed for styret i Bahrain. Sport har en særlig status hos den royale familie i Bahrain, og de olympiske sportsgrene i Bahrain er også kontrolleret af kongefamilien, hvor Sheikh Khaled bin Hamad Al-Khalifa, søn af kongen af ​​Bahrain, er præsident for Bahrains Olympiske Komité.

En anden central sponsor for Team Bahrain Victorious er det nationale og statsejede olieselskab Bapco. Det får følgeskab af Batelco, som er det største teleselskab i Bahrain. Formanden for Batelco er Abdulla Bin Khalifa Al-Khalifa, der også er bestyrelsesmedlem i Bahrains Øverste Råd for Ungdom og Sport. Han er den anden søn af den nuværende konge af Bahrain, Hamad bin Isa Al-Khalifah og hans første kone, Sabika bint Ibrahim Al-Khalifa. I øvrigt blev posten som Batelcos administrerende direktør i 2019 besat af danske Mikkel Vinther.

Styrene i Kasahkstan og Saudi-Arabien vil også være med

Lige siden Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman i 2016 lancerede en omfattende strategi for landets fremtidige udvikling har styret investeret i sportsverdenen. Det gælder alt lige fra fodbold, golf, håndbold, esport, boksning, tennis, men også cykelsporten er blevet et sted for det saudiske styres politiske interesse. Der bliver årligt holdt cykelløbet Saudi Tour, men styret er også massivt engageret i cykelholdet Team Jayco AlUla, hvor de optræder som navnesponsor via deres sponsorat fra AlUla. The Royal Commission for AlUla's ledes af ingen ringere end kronprins Mohammed bin Salman, og der går derfor en lige linje fra styret i Saudi-Arabien til cykelholdet.

AlUla har i en årrække sponsoreret holdet, men i januar 2023 overtog de også navnerettighederne. Af mange anset som et forsøg fra det saudiske styre på at udnytte sporten til at dække over deres alvorlige menneskerettighedskrænkelser, men vi bør nok se bin Salmans brug af sporten i en større geopolitiske agenda.

Afslutningsvis vil jeg kort fremhæve cykelholdet Astana Qazaqstan Team, der ledes af den tidligere dopingdømte cykelrytter Alexander Vinokourov, og som er finansieret af Samruk-Kazyna, en statslig investeringsfond ejet af Kasakhstans regering.

Ifølge Samruk-Kazynas hjemmeside er lederen af ​​investeringsfonden, Nursultan Nazarbayev, den første præsident for Republikken Kasakhstan. Derudover er premierminister Alikhan Smailov og vicepremierminister Nurtleu Murat også en del af fondens ledelse.

Da holdet blev præsenteret, lød det i pressemeddelelsen: "Qazaqstan er statens nye brand på den internationale scene, som kombinerer århundredgamle traditioner, sprog, kultur og strategi for landets udvikling i nutidens verden." Et statsligt projekt mere end et sportsligt.

Ovenstående illustrerer et grundlæggende problem og stigende tendens i idrætsverdenen: statslige interesser fra autoritære regimer fylder mere og mere, og sportsverdenen er blevet et middel i deres geopolitiske agenda.

Idrættens værdisæt udfordres, og de nævnte tråde ovenfor viser, at interessekonflikterne i moderne sport er uoverskuelige.

Udfordringen er, at det ser ikke ud til, at idrættens organisationer og ledere har lysten eller beredskabet til at løse problematikkerne.

Artiklen er en lettere tilrettet udgave af den oprindelige udgave, der blev bragt hos det norske medie Idrettspolitikk.no den 28. juni 2023.