Træningstilbud for sårbare unge styrker trivslen og udvides nu til FGU-elever

Siden 2019 har de rå træningslokaler på havnen i Aarhus været hjemsted for ikke kun crossfittere, men også foreningen GRÅK.

I et afskærmet træningslokale dyrker sårbare unge – oftest i selskab med deres kontaktperson – funktionel træning, hvor der er fokus på at (gen)finde glæden ved bevægelse samt udvikling af sociale og mentale kompetencer gennem fællesskab, samarbejde, leg og skalérbare øvelser.

De unge kommer fra mange forskellige steder, men institutioner som Kirkens Korshær, jobcentret og botilbuddet Egåhus er blandt dem, som har sendt unge til GRÅK.

Sammen med en certificeret GRÅK-instruktør bliver de taget igennem øvelser, der er baseret på kroppens ABC såsom at kravle, klatre og kaste. Målet er at vise de unge, hvad deres kroppe kan. 

”Men tanken er jo også, at det skal overføres til at forstå, at man også kan indgå i et fællesskab i andre sociale arenaer. Vi håber, at de unge kan se, at hvis de kan overkomme udfordringerne her hos os, så kan de også gøre det andre steder,” siger Morten Fisker Laursen, der er uddannelses- og undervisningschef i GRÅK. 

Idrættens Analyseinstitut (Idan) har været med på sidelinjen for at evaluere konceptet og effekten af det og har undervejs talt med unge, instruktører og kontaktpersoner for at vurdere, om GRÅK er lykkedes med at skabe bedre trivsel, mestringstillid og selvværd hos de unge. 

”De unge, vi har været i kontakt med i forbindelse med evalueringen, har været rigtig glade for GRÅK og giver udtryk for, at det har været en god oplevelse. For denne gruppe unge ser det ud til, at tilbuddet helt klart kan noget for deres trivsel,” siger Line Bilberg, der er analytiker i Idan.

Øget trivsel og væk fra risikozonen

Evalueringen består blandt andet af en spørgeskemaundersøgelse, som de unge har svaret på, inden de er gået i gang med et GRÅK-forløb, og som de igen har skullet besvare efter tre måneder. 

De unge har blandt andet svaret på fem spørgsmål, der til sammen udgør WHO’s trivselsmål. En score mellem 0 og 35 angiver, at der kan være stor risiko for depression eller stressbelastning, en score mellem 36 og 50 viser, at der kan være risiko for depression eller stressbelastning, mens en score over 50 er udtryk for, at der ikke umiddelbart er risiko for depression eller stressbelastning. Det nationale gennemsnit ligger på 68.

”I gennemsnit flytter de unge sig fra en score på 51 i baselinemålingen til en score på 64 i den opfølgende måling. Det betyder, at de unge faktisk har rykket sig fra at være lige på kanten af risikozonen for stress og depression til at ligge tæt på landsgennemsnittet på 68, som afspejler god trivsel,” siger Line Bilberg.

Hun påpeger dog, at det er en forholdsvis lille gruppe af unge, der har besvaret begge spørgeskemaer, og som derfor har været mulige at følge over tid.

”Men ser vi på de målbare resultater, viser de, at de unge har flyttet sig positivt på trivselsskalaen,” siger hun.

Det glæder Morten Fisker Laursen, der understreger, at der er tale om en gruppe unge, som rigtig ofte har svært ved overhovedet at deltage i noget – uanset om det er skolen eller fritidsaktiviteter. 

”Det kan der være utallige årsager til, men typisk handler det jo om en form for mistrivsel eller dårlige erfaringer fra tidligere,” siger han.

Spørger man deltagerne selv, giver flere udtryk for, at instruktørerne i GRÅK skaber et trygt miljø, og at de har udviklet sig efter at have deltaget i træningen. En siger for eksempel:  

”Instruktørerne er rigtig gode til at aflæse én. Hvis man er ved at få for meget, så er de gode til lige at tjekke ind, og hvis de kan se, at man er presset, så opfordrer de én til lige at tage en pause.”

En anden siger: 

”Jeg tror, at det har givet mig noget selvtillid. Det har hjulpet lidt på nogle usikkerheder om min krop og sådan noget.”

Flere unge skal have glæde af GRÅK

Trods gode resultater med den nuværende målgruppe er der imidlertid behov for at udvide tilbuddet. 

Ifølge Line Bilberg stopper flere af kontaktpersonerne med at troppe op med deres unge – ikke fordi, de er utilfredse med tilbuddet, men fordi de institutioner, de kommer fra, ikke har økonomi til at fortsætte. 

Derfor er GRÅK nu i højere grad begyndt at arbejde med den forberedende grunduddannelse for unge (FGU) og at certificere FGU-undervisere, der efterfølgende selv skal stå for undervisningen ude på uddannelsesinstitutionerne. 

En certificering koster 12.500 kr. og består af fem undervisningsgange på i alt 30 timer. 

”Det går rigtig godt, og vi håber at få endnu flere med. Vi håber også, at der bliver sat flere puljemidler af til det, så vi kan få så mange som muligt uddannet, for det gør, at vi kan komme ud til mange flere unge,” siger Morten Fisker Laursen. 

”Hvis jeg får certificeret 10 undervisere, som kan bruge den her metode på 10 unge, så er det 100 unge, der bliver hjulpet hurtigt, fremfor at jeg kan få 5-10 unge igennem hernede hos mig,” siger han. 

Det betyder dog ikke, at den mere sårbare målgruppe bliver ladt i stikken. GRÅK vil fortsat køre forløb for de sårbare unge og deres kontaktpersoner i det omfang, det økonomisk er muligt for organisationerne.  

”Dem vil vi ikke give slip på, for de har stadig brug for det,” siger Morten Fisker Laursen. 

FGU-eleverne kan også få noget ud af GRÅK

To af de FGU-undervisere, der er blevet certificeret gennem midler fra Region Midtjyllands uddannelsespulje, er Peter Idskou og Mai Køhler Jensen fra FGU Sydøstjylland. 

De underviser på linjen Turisme, Kultur og Fritid og har snart haft deres hold på ti elever gennem et ti-ugers forløb, som foregår i det lokale crossfitcenter, hvor de lejer sig ind på ugebasis.

”Vi har haft otte gange indtil videre, men på sigt tror jeg, tanken er, at det skal bredes lidt ud, så det bliver en fast del af tilbuddet her på skolen. Måske også til nogle af de andre linjer,” siger Peter Idskou. 

De fortæller, at de begge var tilfredse med uddannelsen. Men fungerer konceptet så i praksis? 

Det gør det, mener Peter Idskou. Hvis man for det første er to undervisere og ikke laver et større hold end 10-15 stykker. Man skal derudover være opmærksom på, at også denne målgruppe kan være svær, og at både antallet af deltagere samt indstillingen afhænger af dagsformen. 

”Nogle gange har det været lidt tungt at komme igennem, synes jeg. Andre dage har de bare bidt på og givet den gas og været helt åbne overfor det program, vi er kommet med,” siger han. 

Der er desuden stor forskel på, hvor meget erfaring eleverne har med at dyrke motion.

”Men det har de bare taget i stiv arm. Så er der nogle, som en gang imellem måske bare holder benene for den anden eller hjælper med at tage tid. Men jeg synes, det har været helt fantastisk, at vi har kunnet være sammen om det, selvom vi kan noget forskelligt,” siger Mai Køhler Jensen.

Peter Idskou pointerer, at trods det, at nogle har større erfaring med fitness end andre, så har der ikke været skyggen af grin eller hån overfor hinanden. Til gengæld har rummeligheden været stor, mener han. 

”Men det har vi også understreget overfor dem. Det handler ikke om, at vi skal uddanne atleter, der skal til OL i Paris. Det handler om at få bevæget og trænet kroppen, så man måske kan blive bedre til at bruge hovedet også,” siger han.