Idan Kommentar 17.10.2005

Troværdighed på spil

Skandaler om aftalt spil på sportskampe kan blive fremtidens nye "dopingproblem" for topsporten.

Skrevet af: Henrik H. Brandt

Idrættens organisationer bør snarest overveje at indføre etiske regelsæt og andre forholdsregler mod en eskalerende kultur med fiksede sportskampe, hvis ikke aftalt spil i løbet af få år skal afløse doping som den største trussel mod sportens troværdighed.

Den teknologiske udvikling med mulighed for at spille store summer på sportsresultater let og ubureaukratisk på tværs af landegrænser skaber mange nye udfordringer for dansk idræt.

Dels er der den velkendte trussel mod den traditionelle danske model for finansiering af idrætten ved hjælp af overskuddet fra spillemonopolet Dansk Tipstjeneste. Modellen er under konstant pres ved domstolene såvel herhjemme som internationalt. Der går næppe en uge uden meldinger om, at EU-Kommissær Charlie McCrevy er klar med sagsanlæg mod monopolet – et sagsanlæg, som dog endnu ikke er en realitet.

På den modsatte konto har udviklingen også skabt et kæmpe sponsormarked for topidræt, som i høj grad glider danske topklubbers næse forbi. Hvor svært det er at dæmme op for reklamernes indtog, så danske tv-seere så sent som den 8. oktober, da Sportingbets karakteristiske logo pludselig dukkede op på rullereklamerne i Parken til opgøret Danmark-Grækenland – dog med tekst på græsk.

Aftalt spil er hverdag

 Men lige så udfordrende som det globale spillemarkeds finansielle pres mod dansk idræt er spillebranchens medfølgende svøbe af spilleskandaler og aftalt spil. Den slags problemer har vi ikke i Danmark endnu – eller vi har i det mindste ikke opdaget det – men tilstandene rykker tættere på næsten dag for dag. Man skal ikke kigge sig længe omkring i den internationale sportsverden for at konstatere, at aftalt spil i sport er hverdag selv i Europa.

Det er værd at bemærke, at aftalt spil altid har været et fænomen i sportens verden – også i Europa. Det nye er mulighederne for at spille på helt nye spilleobjekter og flytte penge og væddemål på tværs af jordkloden i løbet af et splitsekund.

Jydske Vestkysten bragte i begyndelsen af oktober en artikelserie, hvor bookmakerkæderne Bet24 og siden Unibet bekræftede, at der inden ishockeykampen mellem Rødovre og Esbjerg i januar havde været mistanke om, at en gruppe tjekkiske Esbjerg-spillere ville tabe med vilje.

”Vi modtog spil på kampen fra lande, hvor vi normalt aldrig modtager spil på dansk ishockey,” sagde Unibets marketingchef Ole Hetman til avisen.

Den konkrete kamp endte 5-3 til Rødovre efter en 3-0 føring til Esbjerg undervejs.

De involverede afviser bestyrtet enhver antydning af aftalt spil, men uanset sandheden i det konkrete tilfælde, er der grund til at ringe med alarmklokkerne.

Norge oplevede en nærmest parallel sag med tjekkiske spillere under mistanke i februar 2005, da Lillehammer tabte 1-2 til bundholdet Comet.

Igen opstod rygter om, at syv tjekkiske spillere på Lillehammers hold havde tabt med vilje, samtidig med, at bookmakere rapporterede om usædvanligt store indsatser på kampen.

Norge reagerer på truslen

Det norske idrætsforbunds bestyrelse vedtog i juni som en direkte udløber af sagen et midlertidigt tillæg til vedtægterne, som gør det strafbart, at: ”på utilbørlig måde deltage i pengespil vedrørende en konkurrence, dersom vedkommende har tilknytning til konkurrencen som udøver, dommer, træner, holdleder, støttepersonale eller andet.” Af juridiske grunde er det ikke forbudt at spille på sejr i egen kamp, lige som reglerne kun gælder enkeltkampe og ikke udfaldet af hele turneringer.

Stod det til Dansk Tipstjeneste fulgte dansk idræt det norske eksempel. Tipstjenesten har siden juni arbejdet tæt sammen med andre europæiske spilleselskaber og det europæiske fodboldforbund om et slags advarselssystem, der følger uregelmæssige spille- og resultatmønstre.

Det er næppe muligt at bremse aftalt spil som en mørk side af sportens væsen. Men det ville næppe være skadeligt at kigge sig omkring i Europa og erkende, at dansk idræt trods spillemonopol og manglende kultur for korruption ikke foregår på en isoleret ø.