Tv-portræt: Svømning på tv er krisetid
Svømmetransmissioner er stort set forsvundet ud af tv-billedet, og indslag om svømning handler ofte om kriser og konflikter. Måske skal der livredning til?
I 80’erne og starten af 90’erne var DR en sand svømmebastion på tv med Claus Borre i spidsen. De seneste fem år har DR, hvis vi ser bort fra OL, vist to svømmetransmissioner. EM, VM og DM er helt forsvundet ud af tv-billedet. Det tv-mindede Copenhagen Challenge har i dette årti holdt skansen på landsdækkende tv, men det senest afholdte Wonderful Copenhagen Challenge 2006 blev placeret på Viasat Sport 1, da det ikke passede ind i DR’s sendeflade.
De triste kendsgerninger de senere år for svømning på tv illustreres af denne udvikling:
Svømmetransmissioner 1993-2000
|
|||
Kanal |
Antal transmissioner |
Gns. varighed |
Vejet seertal (gns.) |
DR1 |
43 |
48 min. |
215.000 |
TV 2 |
4 |
1 t. og 56 min. |
80.000 |
Svømmetransmissioner 2001-2005
|
|||
Kanal |
Antal transmissioner |
Gns. varighed |
Vejet seertal (gns.) |
DR1 |
2 |
30 min. |
45.000 |
TV 2 |
2 |
43 min. |
31.000 |
Kilde: Sponsor & Sport Analyse/Idrættens Analyseinstitut
På de syv største sportstransmitterende kanaler i Danmark har svømning stået for blot 0,3% af sportstransmissionerne siden 1993, og langt de fleste fandt sted før årtusindskiftet. På nyhedssiden går det lidt bedre med en andel i eksponeringen på 1,0%. I et tidsmæssigt perspektiv har svømning imidlertid ikke kunnet følge med i den udvikling, der har været i retning af langt flere sportsnyheder på DR og TV2:
For at gøre ondt værre fortæller Dansk Svømmeunions direktør Pia Holmen i et kvalitativt interview med Idan, hvordan den nyhedsdækning, der trods alt er, ofte drejer sig om kriser og konflikter:
”I 2001 og 2002 var det svømmekonflikten, i 2003 var det vores økonomi, den var helt galt med, og i 2004 havde vi jo en dopingsag med Mette Jacobsen lige op til OL. Så det er vores erfaring med tv. Det går tit på noget krisestyring, kan man sige.”
Tv-jagt er spild af ressourcer
9 % af den voksne befolkning nævner svømning blandt de tre idrætsgrene, de interesserer sig mest for (MMI Sponsorbarometer Danmark 2005), 11% af den voksne befolkning svømmer regelmæssigt, næsten 1/3 af de 7-15-årige dyrker regelmæssigt svømning (akf: Danskerne kultur- og fritidaktiviteter 2004), mens medlemsudviklingen er stabil hos både Dansk Svømmeunion og DGI. Danmark har over 7.000 km’s kystlinie, og børn skal lære at svømme. Rekrutteringen går af sig selv uafhængigt af tv.
Samtidig er et øget sponsorgrundlag og generel reklame som følge tv's beskedne eksponering af svømning til at overse, så svømmeunionen vil i forhold til tv koncentrere kræfterne til Copenhagen Challenge:
”Jeg tror, det eneste, hvor vi målrettet vil gå efter tv, det er det koncept. Ellers vil vi ikke bruge energi på det,” uddyber Pia Holmen.
Til gengæld observerer hun en pæn dækning i aviserne og ikke mindst i lokalpressen, som dækker lokale svømmehelte og i sommerperioderne kystlivredningstjenesten tæt. Netop livredningsdelen er et område, som Pia Holmen ser et godt potentiale i både i forhold til medlemmerne, men også i konkurrencemæssig sammenhæng på tv. I Australien er konkurrencelivredning eksempelvis i dag et stort tv-hit, kan hun fortælle.
Medlemmerne skal serviceres
Svømmedirektøren ser et fint potentiale i at servicere medlemmerne og andre svømmeinteresserede i fremtiden via nye kommunikationsveje. I forbindelse med de seneste forhandlinger af idrættens fælles tv-aftale var hun særligt opmærksom på, at der skulle være mulighed for at kunne vise danske mesterskaber og andre stævner på nettet, når tv ikke dækker det:
”Og vi fik det der kompromis, at medieaftalen skal jo ikke udelukke idrætsgrenene fra at servicere sine medlemmer på hjemmesiden og sådan nogle ting. Så jeg tror da på, at den der øgede teknologi, man kan få til rådighed, kan gøre, at vi kan gå ind og ramme vores egen målgruppe noget mere – og give dem nogle billeder, som de ellers ikke ville kunne få.”
Lige nu ligger svømmeunionens kommunikationsstrategi blandt bunkerne på Pia Holmens skrivebord, men når den dukker op til overfladen, kan det meget vel være med de nye medier på en mere fremtrædende plads end ”gammeldags” tv.