UCI udelukker Armstrong

UCI anerkender det amerikanske antidoping-agentur USADA’s livstidsudelukkelse af Armstrong og fratager samtidig den syvdobbelte Tour de France-vinder alle titler fra den 1. august 1998 og frem. Beslutningen betyder, at dopingsagen formelt set vil være afsluttet, medmindre det internationale antidoping-agentur WADA, eller Armstrong selv vælger at appellere sagen til den internationale sportsdomstol CAS. Ikke meget tyder på, at det vil ske, da Armstrong tidligere har afvist at lade anklagerne prøve ved en dopingdomstol. På et pressemøde mandag sagde formanden for UCI, Pat McQuaid, at cykelsporten befinder sig i sin hidtil største krise oven på afsløringerne af Lance Armstrongs systematiske dopingmisbrug i en næsten 200 sider lang såkaldt ’begrundet beslutning’ fra det amerikanske antidoping-agentur. Rapportens bevisførelse bygger ikke på positive dopingprøver, men på udførlige vidneudsagn afgivet under ed fra 26 personer i miljøet omkring Armstrong, herunder ryttere på Armstrongs egne hold anført af profiler som Tyler Hamilton og Floyd Landis. "Lance Armstrong har ikke nogen plads i cykelsporten. Han fortjener at blive glemt,” sagde Pat McQuaid på pressemødet, hvor han samtidig hævdede, at den omfattende svindel ikke kunne være foregået i dag, og at sagen skal bruges til at bringe sporten fremad.

Forsvar mod kritikken af UCI

Men trods det hårde udfald mod Armstrong er UCI’s beslutning om at anerkende udelukkelsen af Armstrong påhæftet en lang række forbehold og kritikpunkter af USADA’s afgørelse. 

Bl.a. hævder cykelunionen, at ”den til tider animerede og overdrevne sprogbrug i afgørelsen sammen med ukorrekte og ikke fyldestgørende udsagn om UCI afspejler USADA’s intense engagement i retsforfølgelsen”. Netop UCI’s rolle er i søgelyset i USADA’s rapport, uden at det amerikanske antidoping-agentur går så vidt som at rejse konkrete anklager. Men rapporten refererer til påstande om, at Armstrongs hold ofte vidste, hvornår der ville komme dopingkontrol, at UCI angiveligt skulle have udvist ringe interesse i at få insider-oplysninger om doping, og at UCI i 2001 skulle have vendt det blinde øje til en mistænkelig dopingprøve taget på Lance Armstrong mod til gengæld få donationer på i alt 125.000 dollars fra Armstrong til dopingbekæmpelse. UCI afviser lodret alle påstande om urent trav, og på pressemødet fastholdt Pat McQuaid sin stævning af den irske journalist og tidligere rytter Paul Kimmage for injurier som reaktion på, at han har formidlet Floyd Landis’ påstand om, at UCI mod betaling aktivt holdt hånden over Armstrong. En anklage, som Landis for nylig er blevet dømt for ved en injuriesag i Schweiz.

Lunken accept af karantæne

Herudover rejser UCI flere formelle, juridiske indvendinger mod USADA’s afgørelse.

UCI kritiserer bl.a. USADA’s afvisning af den otteårige forældelsesfrist i det internationale antidoping-kodeks, men vælger at konkludere, at dette ikke er et tilstrækkeligt grundlag at appellere sagen på, da det er op til Lance Armstrong eller det internationale antidoping-agentur WADA at reagere herpå. Ifølge UCI er der også tvivl om, hvorvidt USADA havde formel juridiktion til selv at forfølge alle aspekter i sagen, ligesom UCI mener, at USADA burde have inddraget en uafhængig instans i sagsbehandlingen. Også her konkluderer UCI dog, at man ikke finder, at det i sig selv er et grundlag at appellere sagen på. UCI’s reaktion på USADA’s bredside mod dopingkulturen omkring Armstrong bærer i det hele taget præg af at være en øvelse i angreb og forsvar på samme tid. For som UCI også skriver om USADA’s rapport, så giver rytternes beretninger om deres fortid ”en chokerende indsigt i forholdene på US Postal-holdet, hvor udtrykket ’vind for enhver pris’ blev redefineret gennem bedrag, trusler, tvang og unddragelser”.