Organiserede tilbud som idrætsforeninger, aftenskoler og fitnesscentre spiller en afgørende rolle for, om en stor del af danskerne får dyrket sport eller motion. Det samme gør fællesskab. Det viser et nyt notat fra den undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har lavet af ændringer i danskernes motionsvaner under coronanedlukningen.

Med hjælp fra Epinion gennemførte Idan i slutningen af april en repræsentativ surveyundersøgelse for at finde ud af, hvor meget danskernes sports- og motionsvaner er blevet påvirket af nedlukningen. Den viser, at 58 pct. af dem, der udelukkende var aktive i en organiseret sammenhæng før coronanedlukningen, er stoppet med at være aktive under nedlukningen.

”Vi vidste, at mange er aktive i foreninger og fitnesscentre. Men undersøgelsen her viser, at organiserede tilbud som idrætsforeninger og fitnesscentre spiller en afgørende rolle for danskernes idrætsdeltagelse, for uden disse tilbud falder mange fra,” siger senioranalytiker i Idan, Helene Kirkegaard.

Det gælder også for løbere. Andelen af løbere, der er stoppet under nedlukningen, er betydeligt højere blandt dem, der udelukkende dyrkede løb i en organiseret sammenhæng før coronanedlukningen (46 pct.) end blandt dem, der udelukkende plejer at løbe på egen hånd (20 pct.).

Det sociale aspekt har også en stor betydning for idrætsdeltagelsen – også blandt dem, der selv organiserer deres sports- og motionsaktiviteter.  Dem, der plejede at dyrke selvorganiseret sport og motion sammen med andre før nedlukningen, er i højere grad stoppet med at være aktive end dem, der plejede at dyrke sport og motion alene.

En mere fleksibel hverdag kan gavne inaktive

Det nye notat fra undersøgelsen ser nærmere på tre grupper, som har ændret deres motions- og sportsvaner under coronanedlukningen: Fortsat aktive (62 pct.), frafaldne (38 pct.) og nye aktive (10 pct.).

Det er især gruppen af nye aktive, der er interessant ifølge Helene Kirkegaard. Gruppen består primært af kvinder (79 pct.), og af personer i 20’erne eller 50’erne. De er begyndt at gå ture eller at løbe, og cykling, yoga og styrketræning er også populært. 36 pct. af de nye aktive har også været villige til at tage penge op af lommen og investere i træningsudstyr eller adgang til online træning.

”I tidens løb er der blevet lavet mange tiltag for at få flere til at være idrætsaktive. Nu viser det sig, at flere inaktive kommer i gang, hvis omstændighederne tillader det,” siger hun.

Hun peger på, at væksten i nye aktive sandsynligvis hænger sammen med, at nogle har fået en mere fleksibel hverdag under coronanedlukningen. Undersøgelsen peger i hvert fald på, at det oftere er dem, der er har arbejdet hjemmefra eller er blevet opsagt under nedlukningen, der er blevet aktive.

”Det passer rigtig godt med resultaterne fra tidligere motionsvaneundersøgelser, hvor de ikke-aktive angiver, at den vigtigste faktor for at komme i gang er, at de kan dyrke sport og motion, når det passer dem. Og nu kan vi se, at flere af dem, der er blevet aktive under coronanedlukningen, har fået en mere fleksibel hverdag,” siger Helene Kirkegaard.

Lyt til podcasten

I dette afsnit af Tillægstid sætter vi fokus på danskernes motionsvaner under coronakrisen. 

Den 11. marts lukkede coronapandemien det meste af landet og dermed også idrætsdanmark ned. Men hvordan påvirker sådan en krise vores hverdag, når vi pludselig skal ændre vaner og finde nye måder at dyrke motion på? Kan vi opretholde aktivitetsniveauet, eller er Netflix blevet vores bedste ven?

Maja Pilgaard og Helene Kirkegaard er begge forfattere på to større undersøgelser af vores motionsvaner under coronanedlukningen, og i dette afsnit af Tillægstid dykker vi ned i resultaterne. Panelet diskuterer også fremtiden, og hvad idrætsforeninger og andre interessenter kan lære af coronakrisen og dens konsekvenser.  

Lyt også til podcasten 'Danskernes motionsvaner i en coronatid'