UEFA kortlægger klubfodbolden
Der er enorme forskelle på de rige og fattige fodboldklubber og fodboldligaer, viser UEFA's hidtil mest omfattende kortlægning af økonomien i mere end 600 klubber fra topligaer i 53 lande.
Mange internationale fodboldledere taler gerne om fodbold som én stor familie med fælles interesser. Men en ny rapport fra det europæiske fodboldforbund, UEFA, tegner et mindre rosenrødt billede af virkeligheden blandt klubberne i de 53 medlemslandes topligaer. Mens topklubberne i de fem rigeste europæiske ligaer nyder godt af milliardindtægter, må det store flertal af mindre velstillede familiemedlemmer klare dagen og vejen med relativt små indtægter til sammenligning. Overordnet tegner rapporten ’ The European Club Footballing Landscape’ et billede af en international topfodbold, der er styret af en kraftig polarisering, og hvor selv de mest økonomisk priviligerede klubber ofte har svært ved at få balance i regnskaberne. Rapporten er da også et redskab i UEFA’s forsøg på at fremme de professionelle fodboldklubbers økonomiske ansvarlighed gennem konceptet ’finansiel fairplay’, der i fremtiden vil kæde en række krav til klubbernes drift gennem UEFA’s allerede eksisterende klublicensordning.
Forskelle på økonomisk muskelstyrke
Polariseringen bliver tydelig, når man som UEFA inddeler de 53 lande i fem grupper ud fra den økonomiske vægt, som klubberne i landenes topligaer samlet set har.
Klubberne i top-5-landene England, Frankrig, Italien, Tyskland og Spanien deler næsten 70 procent af alle indtægterne på tværs af 654 klubber i 53 lande, som indgår i opgørelsen. Især på tv-siden er dominansen markant. Herefter følger 15 lande i den næstbedste gruppe, bl.a. Danmark, som står for cirka 27 procent af alle klubbers indtægter. I kontrast hertil henter klubberne i de 33 lavest placerede lande/ligaer blot 4,5 procent af de samlede indtægter.
Fordeling af indtægter grupperet efter fodboldligaernes økonomiske styrke
|
|
Tv |
Sponsorer |
Entré |
Kommercielle |
Total |
Ligaer |
|
Top-5 |
88,1 % |
61,5 % |
70,4 % |
35,0 % |
68,5 % |
5 |
|
Stor |
11,3 % |
32,5 % |
27,6 % |
51,6 % |
27,1 % |
15 |
|
Medium |
0,5 % |
4,7 % |
1,7 % |
10,1 % |
3,5 % |
12 |
|
Lille |
0,1 % |
1,1 % |
0,3 % |
2,6 % |
0,8 % |
12 |
|
Mikro |
0,0 % |
0,2 % |
0,1 % |
0,7 % |
0,2 % |
9 |
Kilde: UEFA
Polariseringen genfinder man også blandt klubberne i de enkelte ligaer eller på europæisk plan. F.eks. har de 10 rigeste klubber i Europa målt på økonomisk formåen dobbelt så store udgifter til lønninger og transfer (cirka 13,5 mia. kr.) som de 10 følgende klubber.
Sportslig dominans og gældsætning
Sådanne økonomiske forskelle afspejler sig i de sportslige resultater. En opgørelse blandt klubberne med de største indtægter i de repektive ligaer viser, at 31 ud af 48 klubber endte i top-2.
Denne klare sammenhæng mellem økonomisk råstyrke og sportslig succes på banen er velkendt og skaber samtidig en stor risiko for, at klubberne mister kontrollen med udgifterne. 54 procent af alle klubber havde da også ifølge UEFA’s opgørelse tab på selve driften i 2008, og de 20 hårdest ramte klubber fik et samlet underskud på 735 mio. euro svarende til cirka 5,5 mia. kr. I forhold til klubbernes gældssætning stikker især den engelske Premier League ud. Samlet set står klubberne her for ikke mindre end 56 procent af den samlede gældsætning på europæisk plan. En væsentlig post er den gæld, storklubber som Liverpool og Manchester United har fået i forbindelse med udenlandske ejeres overtagelse for lånte penge.
Et overblik over fodboldens strukturelle forskelle
Herudover formidler rapporten en lang række statistiske oplysninger på europæisk fodbold:
- Samlet set havde de europæiske topligaklubber indtægter på cirka 11,5 mia. euro. De samme klubber anvendte samtidig 7,1 mia. euro på lønninger. 57 klubber brugte mere på lønninger end de tjente.
- De tyske Bundesliga-klubber har det højeste tilskuergennemsnit til kampene iEuropa, den estiske liga det laveste. Mens Bundesligaen trak 42.565 tilskuere pr. kamp i 2008-2009, kunne den bedste estiske liga blot mønstre 184 på lægterne.
- 65 procent af klubberne lejer sig ind på stadionfaciliteter ejet af det offentlige. 17 procent, heraf mange klubber i England, ejer deres stadion.