UEFA skærper krav til klubber
UEFA har indskærpet sine nye regler om økonomisk fairplay og truer økonomisk uansvarlige klubber med sanktioner. Ny UEFA-rapport dokumenter samtidig rekordstore tab i de europæiske topklubber.
Der skal være grænser for, hvor økonomisk uansvarligt de europæisk fodboldklubber i fremtiden kan tillade sig at agere i kampen for sportslig succes. Samtidig med at en ny UEFA-rapport dokumenter store tab i europæisk fodbold, har det europæiske fodboldforbund, UEFA, nu indskærpet sine nye krav til økonomisk soliditet. Konceptet blev allerede vedtaget af UEFA i sine hovedtræk sidste år under overskriften ’økonomisk fairplay’, men kravene træder først i kraft fra og med sæsonen 2011-2012. Det grundlæggende princip er, at klubberne skal have balance i regnskaberne, og klubber, som ikke lever op til kravene kan i værste fald kan blive udelukket fra de lukrative europæiske turneringer. På et pressemøde i UEFA tirsdag d. 11. januar sagde forbundet præsident, Michel Platini, at kravene trods de indbyggede sanktioner skulle ses som en hjælp til klubberne og deres tilhængere: ”Det er ikke meningen, at økonomisk fairplay skal give klubberne problemer. Målet er helt modsat at hjælpe dem til at komme ud af en nedadgående spiral, som forhindrer visse af dem i at have en levedygtig mellemlang eller lang forretningsmodel.”
En underskudsforretning
UEFA offentliggjorde i forbindelse med pressemødet sin årlige økonomiske analyse af økonomien i europæisk klubfodbolds øverste divisioner, ’The European Club Footballing Landscape – Club Licensing Benchmarking Report Financial Year 2009’.
Tallene viser en fodboldbranche med blodrøde tal på bundlinjen. Mere end halvdelen af klubberne i de europæiske topdivisioner (56 pct.) gik ud af 2009 med underskud, selv om omsætningen nåede en rekordhøjde på 87 mia. kr. (11,7 mia. euro). Set under ét blev fodboldklubbernes nettounderskud fordoblet til 9 mia. kr. (1,2 mia. euro) på grund af øgede udgifter på bl.a. spillerlønninger. Fra 2008 til 2009 er de europæiske klubbers lønudgifter steget 61 pct. til 64 pct. af de samlede udgifter. Sådanne tal understreger behovet for mere regulering, mener UEFA. ”Fans og fodboldelskere har ingen interesse i at se klubber, der er en del af Europas fodboldhistorie, forsvinde som resultat af dårlig økonomistyring. Det var nødvendigt, at en myndighed greb ind, og det er det, vi gør nu,” sagde Michel Platini på pressemødet.
Rettet mod Europas største
Som hovedregel betyder reglerne, at UEFA fremover kun vil tillade et samlet underskud op til 5 mio. euro inden for tre regnskabsår – det svarer til cirka 37 mio. kr.
Der kommer dog samtidig en overgangsordning, som tillader underskud på op til 45 mio. euro over tre år, hvis tabene bliver modsvaret af tilsvarende kapitalindsprøjtninger fra ejerne. Denne mulighed skal dog gradvist afskaffes, så kravet om balance i regnskabet bliver hovedprincippet på længere sigt. Ifølge DBU opererer UEFA’s krav med så store beløb, at reglerne kun vil få begrænset betydning for dansk fodboldøkonomi, hvor klubberne jonglerer med budgetter, der er væsentligt mindre end storklubberne i landene med de førende ligaer, dvs. England, Spanien, Tyskland, Italien og til dels Frankrig. Her skiller de engelske klubber sig ud med gennemsnitlige indtægter på cirka 900 mio. kr. fulgt af de tyske klubber med cirka 640 mio. kr.