Idan Artikel 21.04.2020

Undersøgelse af idrætsfaciliteters fremtid i lyset af COVID-19

Idrættens Analyseinstitut er med i en ny undersøgelse af coronakrisens konsekvenser for landets idrætsfaciliteter.

Siden marts måned har de fleste af landets idrætsfaciliteter været lukket ned på grund af coronavirus. Hvilke konsekvenser det vil få økonomisk, driftsmæssigt og for anlæggenes ansatte, vil konsulentfirmaerne LSP Resolve og Idrættens Konsulenthus nu kigge nærmere på i partnerskab med Halinspektørforeningen, Lokale og Anlægsfonden, DGI og Idrættens Analyseinstitut (Idan).

”Drift, træningsplaner og økonomi kendes i mange anlæg et godt stykke ud i fremtiden og har begrænset variation fra år til år. Den ledelsessituation passer godt til lederne af landets idrætsanlæg, men den er med ét sat under pres af coronakrisen,” siger senioranalytiker i Idan, Peter Forsberg.

Mere end 1000 facilitetsansvarlige ledere bliver i denne tid inviteret til at deltage i en undersøgelse af coronanedlukningens foreløbige og forventede konsekvenser for landets idrætsfaciliteter.

Undersøgelsen vil afdække forskellige typer af faciliteter, så den kan give et billede af, om der eksempelvis er forskel på forholdene for selvejende eller kommunale haller. Dernæst vil undersøgelsen kunne give et billede af, i hvor høj grad regeringens hjælpepakke kan bidrage til, at idrætsfaciliteterne kommer godt ud på den anden side af coronakrisen.

Idrætsanlæggene danner vigtige rammer om mange idrætsaktiviteter og er i det hele taget vigtige for de mange tusind idrætsforeningers trivsel, så at få anlæggene helskindet igennem krisen er af høj prioritet for mange, forklarer Peter Forsberg.

”Den årlige halfordeling er erstattet af krisehåndtering og hjælpepakker, og mange ledere vil have behov for støtte til at navigere heri. Her er undersøgelsen vigtig. Den giver et indblik i anlæggenes udfordringer i form af blandt andet afskedigelser, aflysninger og økonomiske tab, og forhåbentligt kan den være med til at pege på, hvordan ledere kan støttes i at føre deres anlæg gennem krisen,” siger Peter Forsberg.

Læs lignende nyheder

Fitnessudøvere
Idan Artikel 11.12.2024
Ny opgørelse: Trods forsigtighed i fitnessbranchen fortsætter væksten
Børn der spiller fodbold
Idan Artikel 24.10.2024
Ny undersøgelse af faciliteter og idrætten i Grønland skal hjælpe kommunerne med at lave facilitetsstrategier
Piger der spiller fodbold
Idan Artikel 08.10.2024
Idan undersøger brugernes tilfredshed med idrætsanlæg i Gladsaxe Kommune
Svømmehallen i Kildeskovshallen
Idan Vifo Artikel 12.09.2024
Ny rapport undersøger, hvordan kommuner kan få flere borgere til at bruge idræts- og kulturinstitutioner
Idan Artikel 04.04.2024
Ballerup Kommune sætter gang i udviklingen af lokal idrætspark
Mand på bibliotek
Idan Vifo Artikel 29.02.2024
Idan undersøger borgernes tilfredshed med idrætsanlæg og kulturfaciliteter i Gentofte Kommune
Kajakker i København
Idan Artikel 04.01.2024
Nyt partnerskab vil give kommunerne data, som kan styrke deres arbejde på idræts- og fritidsområdet
Dreng sparker fodbold på frossen bane
Idan Artikel 15.12.2023
Forenings- og selvejende faciliteter er skyld i de jyske kommuners høje placering på Idans Facilitetsindeks 2023

Læs mere om temaet

Tom idrætshal
Idan Tema

Faciliteter