Idan
Artikel 15.04.2006
Undersøgelse af supporterkultur
Forskningsprojekt efterlyser fodboldfans til en ny undersøgelse af dansk supporterkultur.
Skrevet af:
Søren Bang
En gruppe forskere fra Syddansk Universitet gennemfører for tiden en undersøgelse af dansk supporterkultur i fodbold i et samarbejde med Birger Peitersen fra Københavns Universitet.
Hensigten er at få et nuanceret billede af den danske supporterkultur, der er i konstant udvikling i disse år. Det nærmere formål med undersøgelsen er bl.a. at belyse det engagement og de holdninger, der er blandt danske supportere.
I den forbindelse opfordrer forskergruppen alle supportere til at bruge de 4-12 minutter, det tager at besvare spørgeskemaet.
Og lysten til at være med er stor. Inden for det første halvandet døgn har ikke mindre end 1.300 personer gennemført spørgeskemaet.
Blandt de seriøse besvarelser trækkes lod om en signeret landsholdstrøje.