Unge i idrætten: idrætsdeltagelsen falder, tidsforbruget stiger, og der eksperimenteres med mange idrætsaktiviteter

’Teenagere dropper idrætten’, ’Unge flygter fra foreningssporten’ og ’Teenagere gider ikke idræt’. Sådan lyder overskrifterne på nogle af de artikler, medierne tidligere har skrevet om de unges idrætsvaner. En ny baggrundsrapport fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), der går i dybden med resultaterne fra 2020- undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner, viser imidlertid, at det nødvendigvis ikke er så sort-hvidt.

”Vi har i mange år talt om det fald, der sker i de unges idrætsdeltagelse. Det er stadig rigtigt, men vi ser tendenser i tallene, der gør, at man måske kan nuancere debatten om frafaldet lidt,” påpeger Steffen Rask, der er analytiker i Idan.

Han henviser til, at selvom idrætsdeltagelsen falder fra 83 pct. blandt de 10-12-årige til 75 pct. blandt de 13-15-årige og igen til 60 pct. blandt de 16-19-årige, så er det samtidig i disse år, at de unge prøver en masse forskellige aktiviteter af og ikke mindst bruger mange timer på idrætsaktiviteter hver uge.

De 16-19-årige er således den aldersgruppe, der dyrker flest forskellige aktiviteter på et år sammenlignet med resten af befolkningen. På tidspunktet for undersøgelsen svarede de 16-19-årige, at de i gennemsnit havde dyrket 7,7 forskellige aktiviteter det seneste år, mens gennemsnittet for voksne danskere over 16 år var 3,8 forskellige aktiviteter.

Teenagerne er desuden dem, der bruger allermest tid på sport og motion hver uge. De 13-15-årige bruger således gennemsnitligt 5 timer og 42 minutter på sport og motion om ugen, mens de 16-19-årige er aktive hele 6 timer og 12 minutter om ugen.

Figur 1: De unge bruger mest tid på idræt og dyrker flest forskellige aktiviteter

Figuren viser andelen, der svarer ’Ja’ til spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion?’, det gennemsnitlige antal aktiviteter, de angiver til spørgsmålet ’Hvad har du dyrket eller gået til i din fritid det seneste år?’ og det gennemsnitlige tidsforbrug til spørgsmålet ’Hvor lang tid bruger du normalt på sport/motion om ugen (minus transporttid)?’ fordelt på aldersgrupper.

”Det er rigtigt, at de unge fravælger den måde at dyrke idræt på, som vi ser blandt skolebørnene, hvor der ofte er faste træningstider. Til gengæld kan vi se, at de dyrker rigtig mange forskellige aktiviteter, der i stedet foregår mere løst og sporadisk,” siger Steffen Rask.

De unge dyrker mange forskellige aktiviteter

Som det fremgår af figur 2, har de unge et bredt aktivitetsmønster, og de dedikerer sig i mindre grad til én aktivitet. Selvom særligt motionsaktiviteter som løb, gang og cykling samt fitnessfylder meget i de unges idrætsvaner sammenlignet med børnenes, dyrker de det ikke på direkte bekostning af andre typer af idræt.

”Når vi samtidig kan se, at 53 pct. af de 16-19-årige dyrker æstetiske idrætter som f.eks. gymnastik, ridning eller yoga, mens 49 pct. dyrker holdboldspil, må vi konkludere, at der snarere er tale om, at de unge udvider det antal aktiviteter, de deltager i, og prøver mange forskellige aktiviteter af i løbet af et år. Fremfor at vi kan tale om, at mere organiserede idrætsaktiviteter decideret vælges fra af de unge,” siger Steffen Rask.

Figur 2: Motions- og fitnessaktiviteter er populære hos de unge

Figuren viser andelen, der deltager i aktiviteter inden for syv overordnede aktivitetskategorier fordelt på aldersgrupper.

Den store ændring i forskellen på børn og unges idrætsvaner er i måden, de organiserer deres aktiviteter på. Mens 82 pct. af de 7-12-årige dyrker deres aktiviteter i en forening, gælder det kun for 69 pct. af de 13-15-årige og 46 pct. af de 16-19-årige.

Til gengæld dyrker 90 pct. af de ældste teenagere motion på egen hånd, mens det f.eks. kun gælder for 66 pct. af de 7-12-årige. Derudover dyrker de 16-19-årige især idræt i privat regi som eksempelvis fitnesscentre og på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionerne.

Figur 3: Foreningsidrætten bliver byttet ud med selvorganiserede aktiviteter

Figuren viser organiseringen af idrætsaktiviteterne fordelt på aldersgrupper.

”Når de unge afslutter folkeskolen og skal videre på en ungdomsuddannelse, står de overfor en ny hverdag, hvor den eller de aktiviteter, de har dyrket som barn, måske ikke passer ind længere. Groft sagt sker de store skifter i idrætten derfor i teenageårene og de unge voksenår, hvor de typiske børneidrætter, der i vid udstrækning foregår i idrætsforeningerne, bliver skiftet ud med voksenidrætter, som i langt højere grad foregår i mange forskellige regi,” siger Steffen Rask.

Man bør derfor overveje, om den måde idrætten i dag er indrettet på, er gearet til, at man skifter mellem aktiviteter og måske særligt i den alder eller livsfase har brug for at udforske landskabet, påpeger han.

”Som det ser ud nu, er systemet indrettet til, at man i foreningsidrætten dedikerer sig som medlem til én aktivitet, mens der er knap så meget plads til dem, der eksperimenterer, og som derfor ikke nødvendigvis er klar til at binde sig til et halvt års medlemskab i fodboldklubben, fordi de også gerne vil se om klatring, MTB eller træningsfællesskabet nede i byen er noget for dem,” siger Steffen Rask.