Unge og kropsidealer - spørg de unge
I dette afsnit af 'Viden i spil med Idrættens Analyseinstitut' har Cecilie Hedegaard Bak inviteret Sofia Victoria Lunau Bentsen og Nana Sofie Simonsen, to 9.-klassespiger, i studiet til en snak om at være ung i og om de kropsidealer, der florerer på sociale medier og ikke mindst i hovedet på dem selv.
Hvordan er det at gå i 9. klasse og føle, at ens krop ikke ligner alle andres? Hvilke overvejelser gør en 15-årig pige sig, inden hun lægger et billede ud på de sociale medier, og hvad tænker andre mon om en, når man sveder i fitnesscentret? De spørgsmål tager vi op i dette afsnit af Viden i spil, hvor Cecilie Hedegaard Bak har inviteret to piger fra 9.-klasse, Sofia Victoria Lunau Bentsen og Nana Sofie Simonsen, i studiet til en snak om det at være ung i 2020.
Vi skal se nærmere på, hvordan forskellige forestillinger om, hvad den perfekte krop er, påvirker de to unge piger, og vi får indblik i, hvilke tanker de gør sig i forhold til deres egen generations fokus på kroppen.
Dette afsnit er en genpublicering af 'Unge og kropsidealer - ikke fit nok til fitness?' fra podcasten Tillægstid, som tidligere er udgivet i kanalen Mediano Sport & Perspektiv. Dette er det sidste af i alt fire afsnit, som også kan findes i kanalen og via idan.dk.
Undervisningsmateriale
Download arbejdsspørgsmål og supplerende undervisningsmateriale til afsnittet i word-format.