Uro om danske tv-rettigheder

Tv-baggrund. Mens dansk idræt ruster sig til at forsvare sig mod Konkurrencestyrelsens friske kritik af situationen på det danske marked for sportsrettigheder, dementerer den aktuelle udvikling for dansk idræts for tiden vigtigste medieidræt, håndbolden, at konkurrencen om de vigtigste rettigheder på tv-markedet er begrænset.

Konkurrencen på håndboldområdet kommer dog fra en uventet kant, nemlig ikke fra tv-stationernes indbyrdes kamp om de attraktive håndboldrettigheder, men i form af et angreb på selve sportssystemets ’monopol’ på at udbyde attraktiv elitesport.

Privatliga truer DHF

 Her tænkes naturligvis på håndboldstjernen Anja Andersens meget omdiskuterede forsøg på at stable en privat dameliga i håndbold på benene helt uden om sportens traditionelle system, hvor henholdsvis de internationale og danske håndboldforbund traditionelt er alene om at udskrive håndboldturneringer for eliten.

Angiveligt lokker TV3-moderkoncernen MTG med op mod 13 mio. kr. pr. sæson pr. klub, som konverterer til en privatliga. Selv om idrætsorganisationer og eksperter har svært ved at tro på bæredygtigheden af en sådan liga, hævder Anja Andersen, at den konkurrerende liga, som vil dræne landshold og dameliga for mange topspillere, venter lige om hjørnet med otte danske og fem udenlandske hold som grundpillen.

Hvis MTG eller et andet kommercielt tv-selskab vitterligt får held til og endda succes med at smadre håndboldens nuværende struktur til skade for det almindelige talent- og landsholdsarbejde og de kommercielt mindre attraktive ligaklubber, vil det også vække alvorlig eftertanke hos Dansk Boldspil-Union og Divisionsforeningen, der i dag samarbejder med MTG-koncernen om dansk klubfodbold. Hvor går grænsen i givet fald for tv’s kontrol med dansk idræt?

Der er således p.t. mere konkurrence om retten til at udbyde attraktiv håndbold, end Dansk Håndbold Forbund og Danmarks Idræts-Forbund bryder sig om. Og formentlig også mere konkurrence, end Konkurrencestyrelsen havde forestillet sig under udarbejdelsen af den netop udgivne Konkurrenceredegørelse 2006, der endevender tidens mest aktuelle konkurrencesager.

Kritik fra Konkurrencestyrelsen

 Redegørelsens afsnit om situationen på tv-markedet indeholder en konkret kritik af den måde, som de væsentligste tv-rettigheder til dansk idræt for tiden bliver udbudt til medierne på. I 2001 gav Konkurrencestyrelsen specifikt Dansk Håndbold Forbund, Team Danmark og DIF ret til at indgå en fem-årig aftale om håndbolden med DR og TV 2, men nu kritiserer Konkurrencestyrelsen idrættens langvarige tv-aftaler for at begrænse den frie konkurrence på tv-markedet.

Ifølge Konkurrencestyrelsen er rettigheder til sport væsentlige for konkurrencen, fordi tv-stationer typisk bruger 25-50 pct. af deres rettighedsbudget til sportsrettigheder.  Derfor slår redegørelsen fast, at tv-aftaler, som giver eksklusive rettigheder til tv-sport til en tv-kanal maksimalt bør løbe i tre år, medmindre særlige forhold som eksempelvis etablering af et nyt tv-produkt gør sig gældende.

Desuden skal rettigheder udbydes på åbne og ikke diskriminerende vilkår, som ikke stiller de eksisterende rettighedshavere bedre end nye bejlere, når rettighedsaftaler skal fornyes. Ifølge Konkurrenceredegørelsen begrænser de lange aftaler en tv-stations mulighed for at sikre sig andre attraktive tv-rettigheder, hvis den mister en attraktiv sportsrettighed til en konkurrerende tv-station.

Aftale på kanten

 Konkurrencestyrelsen påpeger, at en lang række af dansk idræts tv-aftaler løber over mere end tre år, og selv om DIF og Team Danmark i et fælles høringssvar plæderer for, at der faktisk i praksis er en udmærket konkurrence om danske sportsrettigheder med hyppige skift af samarbejdspartnere, står det helt klart, at den seneste håndboldaftale mellem DHF og TV 2 med løbetid fra 2006-2011 er på kanten, fordi den blev til i lukkede og hemmelige forhandlinger med TV 2, uden at andre kanaler overhovedet fik mulighed for at byde.

Konkurrencestyrelsen kritiserer også en tendens til, at idrætten sælger rettigheder til nye medier og mobile platforme med i tv-pakkerne, og at tv-stationerne ofte bare køber disse rettigheder uden at udnytte dem for at holde potentielle konkurrenter fra fadet. Hertil svarer idrætsorganisationerne, at de i mange tilfælde betragter tv som den bedste partner i forsøget på at udvikle nye medieplatforme for idrætten, og at teknologierne udbudt hver for sig ville være af begrænset kommerciel værdi i forhold til en samlet pakke.

Konkurrencestyrelsen advarer desuden imod problemer forbundet med ’vertikal integration i omsætningskæden’ forstået på den måde, at eksempelvis MTG-koncernen via Viasat står for såvel distribution af dansk klubfodbold som af selve tv-udbudet via tv-kanalerne TV 3, 3+ og Viasat Sport. Viasat har i en sådan situation et incitament til kun at levere fodboldsignalerne til egne distributionsnet og holde konkurrenter på distributionsmarkedet som eksempelvis Canal Digital og bredbåndsselskaber fra fadet ved ikke at levere TV3-signaler til disse distributører eller forlange en ublu pris.

Krav om mere plads til de små

Mens Konkurrencestyrelsen således holder godt øje med for tætte ægteskaber mellem idrætten og enkelte tv-stationer i kampen om de mest attraktive tv-rettigheder, vil regeringen til gengæld komme de mindre idrætsgrene til hjælp i det netop fremlagte udspil til medieforlig for 2007-2010.

I teksten hedder det sig, at man i den næste public service-kontrakt med DR vil forpligte stationen til at vise flere små idrætsgrene. Det er ikke specificeret om dette betyder mere tv fra elitesport eller krav om en bredere idrætsopfattelse i DR-Sporten.

Foreløbig er det en kendsgerning, at eksempelvis Dansk Gymnastik Forbund måtte betale DR over en mio. kr. for at få DR til at fungere som host broadcaster for oktober måneds VM i idrætsgymnastik i Århus. Sådanne krav underminerer økonomien i de internationale idrætsarrangementer, hvilket igen modvirker regeringens erklærede mål om og investeringer i at tiltrække attraktive internationale idrætsbegivenheder til Danmark. Muligvis er det netop gymnastikkens vanskeligheder som VM-vært, der har medført medieudspillets passus om de små idrætsgrenes særlige plads i DR’s hjerte.

Der er således masser af turbulens på medieområdet, og det er i skrivende stund uvist, om DHF kan fastholde sin tv-aftale med TV 2 helt frem til 2011. En aftale, som i øvrigt også kan få vanskeligheder, hvis det virkelig viser sig, at MTG og dermed TV3 får held til at lokke Anja Andersens Slagelse DT, FCK Håndbold, Aalborg DH og andre af elitehåndboldens rebelklubber til at hoppe fra ligaen og spille videre i en privatliga, hvor aktørerne ikke nødvendigvis bliver traditionelle håndboldklubber.

Anja-ligaens klubber bliver, hvis privatligaen kommer i gang, snarere franchises, som efter amerikansk mønster udelukkende er opbygget som forretninger, der skal opbygge et elitehold og tjene på det uden ’bagstræberiske hensyn’ til sportens normale traditioner, sportslige fødekæde og historik.