Usikkerhed om Giro d’Italia-effekt
Giro d’Italia-starten i Herning og Horsens sidste år kan have trukket færre turismeindtægter end hidtil troet, viser et nyt studie fra Syddansk Universitet. Det peger samtidig på, at der er store metodiske usikkerheder om den reelle økonomiske effekt.
Herning og Horsens var sidste forår klædt i lyserødt, da Giro d’Italia lagde prologen og de første to etaper i det jyske. Løbet blev som folkefest en succes med tusindvis af tilskuere langs ruten, men hvor stor en turismeøkonomisk effekt havde arrangementet reelt?
Måske mindre end hidtil troet. Et nyt studie fra Center for Turisme, Innovation og Kultur ved Syddansk Universitet (SDU) i Esbjerg anslår, at turismeindtægterne for værtskommunerne Herning og Horsens var væsentligt lavere end de 108 mio. kr., som VisitDenmark nåede frem til i sin evaluering af den danske Giro d’Italia-start i maj 2012. På baggrund af egne 756 tilskuerinterviews i de to værtsbyer, når den uvildige undersøgelse fra SDU frem til, at begivenheden resulterede i turismeindtægter på cirka 99 mio. kr., hvis man regner alle besøgende uden for postnummerområderne Herning og Horsens som tilrejsende turister og sætter det samlede tilskuertal under prologen og de to etaper til 500.000. Heraf tegnede de udenlandske eventtilskuere sig for cirka 30 mio. kr., mens VisitDenmark i sin evaluering nåede op på 40 mio. kr. SDU’s tal er altså noget lavere end VisitDenmarks skøn – ikke mindst i betragtning af, at VisitDenmark brugte de noget større værtskommuner som udgangspunkt for sin beregning, hvilket giver færre tilrejsende tilskuere. Men forskellen er i virkeligheden betydeligt større, da VisitDenmarks beregninger alene bygger på de 209.000 tilskuere, som ifølge arrangørerne fulgte løbet i Herning og Horsens, mens SDU’s beregning tager udgangspunkt det samlede udmeldte tilskuertal langs hele løbsruten. Medregner man kun 250.000 tilskuere i SDU’s model, falder den samlede turismeindtægt til cirka 49 mio. kr. – eller under det halve af VisitDenmarks. Indtægter, der nærmer sig 40 mio. kr., hvis man lægger de 209.000 tilskuere fra VisitDenmarks evaluering til grund.
Usikkerhed om metode og tilskuertal
Det er vanskeligt at give en simpel forklaring på den store forskel i de to resultater.
En medvirkende årsag kunne være den simple, at SDU’s analyse fratrækker flere tilrejsende tilskuere fra ind- og udland, der ikke havde Giroen som deres primære rejsemål, og som derfor ville være rejst til området under alle omstændigheder. En gruppe, der ifølge SDU-undersøgelsen stod for næsten halvdelen af alle tilrejsende i Herning og Horsens. Men så enkelt er det ikke nødvendigvis, for VisitDenmark prøver også i sine beregninger at udelade de mere perifere eventturister. Den endnu ikke færdiganalyserede SDU-undersøgelse kan derfor ikke på nuværende tidspunkt afgøre, hvorvidt de vidt forskelige resultater bunder i principielle metodiske forskelle. Indtil videre illustrerer de to undersøgelser derfor kun, hvor vanskeligt det kan være at fastlægge en præcis økonomisk værdi af sportsevents. Et problem, der er særligt aktuelt for en folkefestlignede begivenhed som Giro-starten, hvor tilskuerne havde gratis adgang og spredte sig over mange kilometers løbsstrækning. I den forbindelse viser SDU’s beregninger til gengæld, at netop det absolutte antal tilskuere er en helt afgørende usikkerhedsfaktor. Giro-startens samlede tilskuertal var arrangørernes eget skøn efter samråd med politiet, men ingen kunne med sikkerhed afgøre det præcise antal, og det samlede tilskuertal på 500.000 er bl.a. blevet betvivlet af lokale hotelejere, der ikke oplevede den samme turistinvasion som arrangørerne.
Brug for scenarier og kritisk tilgang
Lektor ved SDU Arne Feddersen, der har stået for undersøgelsen sammen med ph.d.-studerende Grzegorz Kwiatkowski, vil ikke gøre sig til dommer over det præcise antal tilskuere i det midtjyske. Men netop den notoriske usikkerhed omkring data bør man efter hans mening forholde sig kritisk til, når man gennemfører eventanalyser.
”Vi bør være meget forsigtige, når vi beregner resultaterne, og måske bør vi arbejde med scenarier, når vi laver denne form for analyse. Nogle gange er resultaterne meget følsomme over for de antagelser, vi lægger til grund,” som Arne Feddersen sagde, da han præsenterede undersøgelsens foreløbige resultater på Idans konference ’Idrættens største udfordringer III’ i Vejen den 4.-5. september. Her pegede han også på, at udfaldet af effektanalyser i sidste ende er bestemt af, hvilke tilskuere man tager med i beregningerne. Mens Herning og Horsens i det konkrete eksempel kan medregne den økonomiske effekt fra alle tilskuere, der rejste til området for at følge Giro-starten, vil kun udenlandske turister stå i centrum i det overordnede nationale regnestykke. I sidste ende må man altså vide, hvem der har investeret i en event for overhovedet at kunne vurdere dens turistøkonomiske effekter. ”Herefter er det op til politikerne at afgøre, hvad der er den rigtige udnyttelse af pengene,” konkluderede Arne Feddersen. Giro-starten og dens sideevents havde i øvrigt direkte udgifter for 32,5 mio. kroner, hvoraf hovedparten blev finansieret lokalt af de to værtsbyer suppleret af Region Midtjylland. På nationalt plan var Sport Event Denmark den største bidragsyder med lidt over 7 mio. kr. i form af hvervestøtte, direkte tilskud og en underskudsgaranti. Offentlige kasser finansierede således langt hovedparten af den store cykelevent.