Væksten halter efter i dansk superligaøkonomi

Der er kommet gang i væksten i den generelle danske samfundsøkonomi. Siden 2008 er det danske bruttonationalprodukt (BNP) steget med godt 7 pct., svarende til en gennemsnitlig årlig procentvis vækst på 0,7 pct. Imidlertid har væksten de senere år ligget på ca. to pct., stigende til hele fire pct. fra 2016 til 2017 (beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik). Helt så godt er det ikke gået for de danske Superligaklubber, hvor udviklingen ikke synes at følge med.

Omsætningen for klubberne set under ét er i stedet stagneret på et leje på omkring 2,7 mia. kroner ifølge de nyeste afsluttede årsregnskaber, der dækker regnskabsperioden 2016/17. Da de danske Superligaklubber omsatte mest, lå niveauet pænt over 3 mia. kroner (2017-priser), hvilket fremgår af nedenstående figur 1.

Det kan ses, at omsætningen faldt markant efter finanskrisen i 2008/09 for derefter at stige lidt. Særligt 2016 viste gode takter, men de nyeste regnskabstal giver et blandet indtryk. Selv hvis man indregner de to ekstra hold i Superligaen i 2016/17 i forhold til 2015/16, så er den samlede omsætning kun godt fem mio. kroner højere.

Sammenligner man direkte de tolv bedste hold i 2016/17 med de tolv hold fra sæsonen før, så er forskellen i omsætning mærkbar: 2,7 mia. kroner i 2016/17 mod 2,6 mia. kroner i 2015/16 – en nedgang på 100.734.599 kroner.

Figur 1: Omsætning og resultat efter skat, 1996-2017, 2017-priser

Også set på resultatet efter skat er der tilbagegang i forhold til 2015/16. Hvor forrige regnskabssæson udviste et lille samlet overskud, så falder dette til et lille minus på 24 mio. kroner i 2016/17 (for de 12 øverste hold: minus 1,3 mio. kroner). Det er dog ikke så slemt som tidligere år, hvor særligt 2009 viste et stort samlet underskud.

Det er imidlertid ikke alle klubber, der kommer ud med røde tal på bundlinjen, og det er i hovedsagen FCK, og delvist Silkeborg IF og AaB (plus 40,7, 14 og 12,8 mio. kroner), der trækker både den samlede omsætning og ligaens resultatet efter skat op. Det viser en nærmere gennemgang af klubbernes regnskaber. Nøgletal for alle superligaklubber i 2016/17 er gengivet i tabel 1.

Tabel 1: Omsætning og resultat efter skat i 2016/17 pr. klub (kroner)

PARKEN Sport & Entertainment A/S

Koncernen bag FC København, PARKEN Sport og Entertainment A/S (PSE), står samlet set for 52 pct. af den samlede omsætning blandt superligaklubberne i 2016/17-sæsonen. Forretningen, der allerede dækkede fire områder (F.C. København & Stadion, Lalandia, Fitness samt kontorejendomme), har også udvidet med et e-sport-hold, ES North, der er et Counter-Strike-hold skabt i samarbejde med Nordisk Film.

Koncernens omsætning er trods de generelt gode takter faldet fra 1,4 mia. kroner (1,5 inklusive transfer) i 2016 til 1,3 mia. (1,4 mia. inklusive transfer) i 2017. Det skyldes primært, at klubben deltog i UEFA Champions League i 2016, der bidrog ekstra positivt til omsætningen. Således lød omsætningen for FC København & Stadion på 500 mio. kroner i 2016 mod 345 mio. kroner i 2017. Koncernens resultatet efter skat ender på 40,7 mio. kroner i 2017.

Mens Fitness dk, der synes at lide i konkurrencen med det stærkt voksende fitnesscentermarked, fortsat giver underskud, viste koncernens andre delområder overskud.

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

En af de klubber, der historisk har gjort FCK pladsen som dominerende klub i Superligaen stridig, er den københavnske vestegnsklub Brøndby IF (BIF). Sportsligt set ser klubben med den nye cheftræner, Alexander Zorniger, ud til at være i fremgang, selv om de blå-gule snublede i den afsluttende fase i mesterskabspillet i 2017/18 og som i 2016/17 måtte nøjes med at blive nummer to i Superligaen.

Udviklingen kommer oven på flere års økonomisk og sportslig tumult. Økonomisk set er driften i BIF endnu ikke rettet op. Klubben har haft underskud alle år siden 2010, og 2016-17-regnskabet er ingen undtagelse. Efter skat ender klubben i minus 24,8 mio. kr.

På positivsiden kan klubben dog notere sig en lille omsætningsmæssig fremgang – inklusive transferaktiviteter – fra 163,6 mio. kroner i 2016 til 164,7 mio. kroner i 2017. Ifølge regnskabsberetningen skyldes stigningen primært stigende indtægter fra sponsorer og partnere, men også fra salg af merchandise. Transferaktiviteter trækker dog resultatet ned. Fraregnes resultatet af transfer, så oplevede klubben i senest afsluttede regnskabsår en vækst i omsætningen på 9,2 pct.

Odense Sport og Event A/S

Fodboldklubben OB er en del af koncernen Odense Sport og Event A/S, der ud over fodboldaktiviteterne i dag spreder sig over yderligere tre datterselskaber. OSE er en fusion af Odense Congrescenter A/S og Odense Boldklub i 2006. Siden er aktivitetsporteføljen altså vokset betragteligt.

I 2016/17-regnskabet blev det samlede resultat i koncernen ifølge ledelsesberetningen dog mindre tilfredsstillende. Sportsligt undgik klubben i samme sæson nedrykningsplayoff-kampe via en andenplads i den ene nedrykningspulje efter en skuffende 11. plads i Superligaens grundspil. Økonomisk steg underskuddet i koncernen en anelse fra minus 12 mio. kroner i 2016 til 15,5 mio. kroner i 2017.

Positivt set er den samlede koncernomsætning i vækst og steg fra 197,2 mio. kroner i 2016 til 217,4 mio. kroner i 2017 inklusive transferindtægter. Omkostningsniveauet er dog steget lidt mere end de tilsvarende indtægter, hvilket betyder, at koncernen som nævnt øger sit underskud efter skat.

Aalborg Boldspilklub A/S

Det står bedre til økonomisk i Aalborg, der efter at være blevet nummer otte i grundspillet sluttede på en andenplads i sin nedrykningspulje i 2016/17. Transferindtægter fylder godt op AaB’s omsætning, som eksklusiv transfers er faldet fra knapt 75 mio. kroner i 2016 til 63,2 mio. kroner i 2017. Medregnes transferindtægterne er de samlede indtægter steget fra 93,6 mio. kroner til 121,3 mio. kroner.

På bundlinjen ser det også fornuftigt ud, og klubben kommer ud af regnskabsåret med et overskud på 12,8 mio. kroner efter skat. Det er faktisk fjerde år i træk med overskud for aalborgenserne. Efter nogle svære år med betydelige underskud oven på finanskrisen er forretningen blevet sundere.

Lyngby Boldklub A/S

Lyngby var i sæsonen 2016/17 blandt en af Superligaens store overraskelser, da klubben som oprykker nåede en tredjeplads og dermed bronzemedaljer. Økonomisk har klubben været igennem en del tumult, senest i vinteren 2018, hvor klubben var på randen af konkurs, og den netop overståede sæson (2017/18) bød på en nedrykning.

Resultatet efter skat i det seneste afsluttede årsregnskab ender i -11,7 mio. kroner, og i løbet af samme regnskabsår er der tilført aktiekapital på lidt over 30 mio. kroner til sikring af fortsat drift.

Forløbet omkring klubben var til det sidste så dramatisk, at spillerne – efter rådgivning fra Spillerforeningen – afventede med at begære klubben konkurs for at få planen for den økonomiske hjælp på plads. Det var en gruppe af lokale investorer, der sikrede overlevelsen, efter at blandt andre Aston Villa og Brighton & Hove Albion havde været nævnt som potentielle nye investorer. Det er spændende at se, hvad den sportslige nedtur, der kulminerede med nedrykning i den netop overståede sæson, vil få af konsekvenser økonomisk i de kommende sæsoner.

FC Midtjylland A/S

Sportsligt kvalificerede FC Midtjylland sig i 2016/17 til det nye mesterskabsspil og endte som nr. fire i Superligaen, og dermed blev klubbens målsætning om at ligge i toppen af dansk fodbold indfriet.

Økonomisk set noterede koncernen sig imidlertid en markant nedgang i omsætningen: Fra 185 mio. kroner i 2015/16 til 151,8 mio. kroner i 2016/17. Koncernen har i regnskabsperioden besluttet at skille sig af med håndbolddelen af koncernporteføljen, der aldrig rigtig kom til at fungere økonomisk, siden man overtog licensen fra Ikast-Bording Elitehåndbold tilbage i 2008. Inkluderes resultatet fra håndbold ender koncernens underskud på minus 14 mio. kroner, hvilket er på niveau med forrige års resultat.

Det nyligt indhentede mesterskab med potentiel Champions League-deltagelse kan tænkes af forbedre økonomien på længere sigt. Da klubben har tabt mange penge de senere år, er potentielle CL-indtægter kærkomne.

Aarhus Elite A/S (AGF)

AGF fik ikke den bedste sportslige sæson i 2016/17. Det endte med nedrykningspil, men klubben kunne efter playoff-kampe mod Esbjerg og Viborg sikre sig endnu en sæson i den bedste række.

Økonomisk anfører ledelsen i årsregnskabet, at klubben kan notere sig vækst i antallet af sponsorer. Det kan mærkes på sponsorindtægterne, der ligger på et historisk højt niveau. Også målt på antallet af tilskuere er det gået frem. Der er også gennemført to aktieemissioner, der er blevet brugt til at investere i nye klubfaciliteter på Fredensvang. 

Hvad angår driftsresultatet går det imidlertid tilbage. Ganske vist er omsætningen steget med en million, men ikke desto mindre resulterer regnskabsåret i et underskud på 9,2 mio. kroner.

Silkeborg IF Invest A/S

Koncernen bag fodboldholdet i Silkeborg (SIF) har siden forrige regnskabsår involveret sig i hotel- og konferencedrift. Ud over papirfabrikken, som er klubbens ejendomsaktiviteter, fik klubben i 2017 endvidere realiseret indvielsen af et nyt stadion, JYSK Park, i samarbejde med Silkeborg Kommune. Her varetager selskabet bag klubben nu driften.

Sportsligt levede klubben op til målsætningen om at forblive i Superligaen i første sæson efter oprykningen (2016/17). Virksomheden ligner på nogle punkter PARKEN Sport og Entertainment A/S – ganske vist i mindre format – med en række sideaktiviteter primært koncentreret om ejendomme, men også ’food and beverage’ og hoteldrift. Økonomisk står koncernen bag SIF stærkt, hvilket i særlig grad kan tilskrives selskabets ejendomsportefølje og aktiviteterne deri.

Isoleret set er resultatet af driften negativt, men pga. en regnskabsteknisk dagsværdiregulering af ejendomme kan koncernen notere sig et overskud på 14 mio. kroner efter skat. Desuden er omsætningen gået markant frem fra 61,2 mio. kroner i forrige regnskabsår til 97,6 mio. kroner (inklusive transfer). Klubben sluttede på en 1. plads i sin nedrykningspulje efter en ottendeplads i grundspillet i 2016/17, men måtte desværre se sig degraderet til 1. division igen efter den netop overståede sæson.

Randers FC Holding A/S

I Randers ligger omsætningen i holdingselskabet på samme niveau som forrige års regnskab. Kun et marginalt fald er det blevet til. I 2015/16 var der indtægter på i alt 78,9 mio. kroner i selskabet, mens det i 2016/17-regnskabet var faldet til 78,0 mio. kroner.

Til gengæld er udgifterne steget, så selskabet kommer ud med et underskud for første gang siden 2012. Efter skat ender selskabet på et minus på 4,8 mio. kroner mod et overskud i forrige regnskabsår på næsten 3 mio. kroner. Randrusianerne missede mesterskabsspillet i 2016/17 med en syvendeplads i grundspillet, men kvalificerede sig til en playoffkamp mod FC Midtjylland om europæisk kvalifikation, som de dog tabte.

Fodboldalliancen AC Horsens A/S

Sportsligt set er det gået nogenlunde som ønsket i AC Horsens, der lykkedes med at fastholde sin plads i Superligaen, efter at klubben samlet set slog Vendsyssel, der i den netop afsluttede regnskabssæson 2016/17 blev nummer to i 1. division og senere sikrede sig oprykning gennem oprykningsspillet.

Økonomisk har klubben mindre fremgang med et positivt driftsresultat efter skat på 2,4 mio. kroner. Omsætningen eksklusive transfer er steget fra 39 mio. kroner i forrige årsregnskab til 44,7 mio. kroner i dette.

SønderJyskE Fodbold A/S

De sønderjyske superligahold havde en god sæson rent sportsligt i 2015/16, der endte med sølvmedaljer. I 2016/17 blev det sportslige resultat mere beskedent, om end klubben formåede at kvalificere sig til mesterskabsspillet med en sjetteplads til følge.

Økonomisk set kunne selskabet præsentere et overskud på 3,4 mio. kroner efter skat. Det er sjette år i træk, at klubben har sorte tal på bundlinjen. Dette har bragt selskabets egenkapital i plus efter adskillelige år i minus. Omsætningsmæssigt er der også vækst i regnskabet. Siden forrige afsluttede regnskabsår er omsætningen steget fra lige knapt 54 mio. kroner til 56,4 mio. kroner.

Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S

Selvom viborgenserne endte med at rykke ned i 2016/17-sæsonen, kom de ud med et overskud på 1,9 mio. kroner før skat. Det er femte år i træk, at klubben præsenterer et overskud.

Omsætningen ligger på niveau med forrige års 45,5 mio. kroner efter transferaktiviteter. Ledelsesberetningen karakteriserer selv resultatet som tilfredsstillende, men peger samtidig på, at nedrykningen fra Superligaen overskygger det forhold. Viborg F.F. tabte overraskende playoff-kampene mod FC Helsingør som følge af reglen om udebanemål, der således overtog Viborgs plads i landets bedste række.

Esbjerg forenede Boldklubber Elitefodbold A/S

Økonomisk går det ikke så godt i EfB, hvor 2016/17 også blev en sportslig skuffelse med en sidsteplads. Dermed blev nedrykning en realitet, og klubben endte samlet set med et underskud efter skat på 24,6 mio. kroner. Omsætningen faldt med10,6 mio. kroner – fra 65 til 55 mio. kroner. Det blev dog kun til en enkelt sæson uden for den bedste række, da klubben igen rykkede op i den nyligt afsluttede sæson (2017/18).

F.C. Nordsjælland A/S

Det blev til en femteplads for FC Nordsjælland i 2016/17-sæsonen, hvilket var en forbedring fra 2015/16, hvor det nordsjællandske fodboldselskab endte på 9. pladsen.

Årets økonomiske resultat er ifølge ledelsesberetningen tilfredsstillende, om end den bød på en omsætningsmæssig nedgang. I 2015/16 omsatte FCN for 157,5 mio. kroner, men det tal er faldet med knapt 13 procent til 137,4 mio. kroner. Resultatet efter skat er tilsvarende noget lavere end i forrige afsluttede årsregnskabssæson, 5,4 mio. kroner.

Hvor bevæger Superligaøkonomien sig hen?

Det er for nærværende uklart, i hvilken retning den danske Superliga bevæger sig økonomisk. Målt på omsætning har udviklingen nogenlunde stabiliseret sig. Men selvom der har været en lille tendens til vækst de senere år, er der intet, der tyder på, at niveauet fra før finanskrisen i slutningen af nullerne er inden for rækkevidde i den nærmeste årrække. Den danske samfundsøkonomi er i god form, så lidt firkantet formuleret burde det være muligt at vokse, men forskellen fra tiden før finanskrisen til nu er, at mange klubber stadig holder sig til kerneforretningen fodbold i stedet for at sprede deres aktiviteter på flere nye forretningsområder.

Der er dog tendens til, at nogle klubber begynder at udvikle sig i en bredere retning igen. Silkeborg IF og OB er blandt de klubber, der søger et mere differentieret forretningsgrundlag end fodbold. En strategi, som FCK har formået at fastholde på trods af store økonomiske problemer, koncernen løb ind i oven på finanskrisen i slutningen af nullerne. Det er spændende at se, om det får andre til at følge med fremadrettet.

Ser man på de økonomiske resultater, forekommer der at være tale om en mindre forværring af situationen. Som i årene før har cirka halvdelen af klubberne røde tal på bundlinjen, og det samlede resultat er negativt i år i modsætning til det forrige afsluttede regnskabsår, hvor det endte i et lille plus. Målt på omsætning er der reelt tale om en lille tilbagegang i en tid, hvor resten af samfundsøkonomien ellers bevæger sig ind i en egentlig højkonjunktur.

Det er måske ikke nogen videre positiv nyhed, og det bliver derfor spændende at følge, om de danske klubber kan forbedre sig økonomisk i fremtiden.