Valuta for pengene: Hvem er mest effektiv i dansk fodbold?

I kommerciel fodbold gælder særligt én ’naturlov’. Tidligere undersøgelser viser, at der er en tæt sammenhæng mellem lønforbrug og sportslige resultater. På kort sigt, f.eks. én sæson, er sammenhængen ganske vist ikke helt så klar som set over en flerårig periode – f.eks. vandt Herfølge det danske mesterskab i år 2000 med det laveste lønbudget i ligaen, men generelt vinder de klubber, der bruger flest penge på spillere alt andet lige flest pokaler. 

I perioden 2003-2012 har den mest lønforbrugende klub i perioden, FC København (FCK), således vundet seks ud af de ti mulige mesterskaber og permanent befundet sig i Superligaens højeste luftlag. Den aktuelle sæson bryder foreløbig med det billede, men koncernen bag fodboldholdet, Parken Sport og Entertainment A/S, har en økonomisk styrke, der gør det sandsynligt, at klubben vil bevæge sig opad i tabellen hen over sæsonen. Ét er imidlertid om en klub som FCK har midlerne til at holde sig i toppen. Noget andet er, om FCK eller de andre kommercielle fodboldklubber også er gode til at omsætte deres forbrug af ressourcer til sportslige resultater. Bruger de lønkronerne smart, eller formår træneren at udnytte sine spillerressourcer effektivt? Præsterer de det, man kunne forvente, når man tager lønforbruget i betragtning? De spørgsmål kan man få et illustrativt svar på, hvis man foretager en måling af klubbernes relative performance. Det er gjort i nedenstående figur, hvor såvel Superliga- som 1. divisionsklubberne er plottet ind i et koordinatsystem i forhold til deres sportslige placering og lønforbrug i 2011/12. Det er den seneste sæson, hvor data fra aflagte årsregnskaber kan parres med tilsvarende resultatdata.

Tværs gennem de enkelte punkter er beregnet en såkaldt ’regressionslinje’. De klubber, der ligger på linjen, opnår den sportslige placering, der præcist modsvarer, hvad man kunne forvente ud fra deres lønforbrug.

Figur 1: Placering som funktion af personale-lønforbrug

Aksen til venstre viser klubbernes placering i Superligaen fulgt af 1. division. Tallene i aksen foroven viser klubbernes lønudgifter transformeret i den såkaldt naturlige logaritme. Jo højere forbrug, jo længere mod højre står klubberne.

Som det fremgår, præsterede FC Vestsjælland, som man kunne forvente. Med et lønbudget på 8,5 mio. kroner endte klubben på en 6. plads i 1. division i 2011/12 sæsonen. Det svarer til en 18. plads i hierarkiet, hvor både superligaklubberne og 1. divisionsklubberne er rangeret placeringsmæssigt efter hinanden. Det fremgår desuden, at sammenhængen mellem lønforbrug er relativt klar – selv set over denne ene sæson. Knapt 75 procent af forskellene i klubbernes placering kan forklares med henvisning til forskellene i lønforbrug. Ud over FC Vestsjælland, der ifølge modellen ligger som man burde forvente, skiller linjen klubberne i to: De, der præsterer bedre end forventet, ligger over linjen, mens de, der præsterer dårligere, ligger under. Mest tydeligt er det, at såvel Brøndby IF (BIF) som Odense Boldklub (OB) underpræsterer. For BIF’s vedkommende afspejler resultatet den generelle nedtur, som klubben har været igennem de seneste år, og som synes at blive fastholdt i den netop påbegyndte sæson. For OB’s vedkommende, er underpræstationen utilfredsstillende i den forstand, at klubben de tidligere år har været godt kørende og ligget i toppen. En skuffende 2011/12-sæson endte med en 10. plads lige over nedrykningsstregen, der ikke matcher klubbens sportslige potentiale i henseende til økonomisk styrke, selv om særlige regnskabsforhold skaber en vis usikkerhed om de fodboldboldrelaterede lønudgifter i OB (se metodeafsnittet nederst).

FCN og FCK overpræsterer

Blandt klubberne, der overpræsterer i forhold til deres lønforbrug, finder man FC Nordsjælland (FCN), der hæver sig pænt over de andre klubber ved både at vinde det danske mesterskab i 2011/12-sæsonen og være effektiv i forhold til lønforbruget. 

Sidstnævnte har medvirket til, at klubben som følge af den efterfølgende Champions League deltagelse har haft et rekordoverskud af fodboldforretningen. Lige knapt 69 mio. kroner efter skat endte bundlinjen på i 2012. 

Også FC København (FCK) er ud over at have adgang til mange ressourcer også effektive i forhold til lønforbruget. Placeringsmæssigt ender klubben lidt over, hvad man kunne forvente.

Hvad kan man bruge effektivitetsmålingen til?

Billedet af klubbernes effektivitet er dynamisk og kan ændre sig fra år til år. Forbedres FCK og FC Nordsjællands markante nedtur i de første runder af Superligaen 2013/14 ikke, vil de to klubber naturligvis komme dårligere ud end i 2011/12-sæsonen. 

Andre klubber kan tilsvarende forbedre deres effektivitet. Fx Randers FC, Esbjerg fB og FC Roskilde, der alle er at finde under grænsen for, hvad man i forhold til deres lønbudget burde forvente. Klubbernes placering i denne måling er interessant i den forstand, at den gør det muligt at se, om der er behov for at ændre sportslig eller indkøbsmæssig strategi i forhold til de ressourcer, man som klub har til sin rådighed. Som et supplement til de normale sportslige resultatstillinger, der viser klubbernes absolutte succes målt i point, kan målingen måske endog danne grobund for større grad af bevidsthed om, hvilke sportslige resultater man som klub kan forvente, og hvor mange ressourcer der reelt skal til for at holde sig i toppen. Samtidig kan målingen henlede opmærksomheden på, at selvom den økonomiske styrke forklarer størstedelen af klubbernes resultater, er der stadig en uforklaret såkaldt ’restvarians’, der må forklares med andre forhold end de stringent økonomiske. Dette er fx den rette organisationsstrategi, den gode form for mandskabspleje, talentudvikling og naturligvis en smule held. Sidstnævnte er svær at påvirke, men grundige overvejelser over førstenævnte kan give klubberne en fordel, der slår ud resultater, der ligger over, hvad man burde forvente, når man tager lønforbruget i betragtning.