Vandsportsudøvere dedikerer sig til deres livsstilsidræt

For mange vandsportsudøvere er discipliner som stand-up-paddle (SUP), surfing, foskajak/-kano og rafting mere end blot en idrætsaktivitet. Det er en livsstil.

En spørgeskemaundersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut har gennemført for Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF) blandt 248 vandsportsudøvere, viser, at mange udøvere dyrker flere forskellige vandsportsgrene, udtrykker interesse for at deltage i organiseret træning og events og gerne rejser langt eller på anden vis investerer både tid og penge på deres aktiviteter.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som led i projektet ’STOKED – Aktive unge i det våde element’, som Idrættens Analyseinstitut gennemfører for DSRF med støtte fra Nordea-fonden i perioden 2016-2018. Se mere om undersøgelsens metode i boksen til højre.

SUP fungerer som både primær og sekundær aktivitetsform

Blandt de deltagende respondenter i undersøgelsen udgør SUP, som er en relativt ny aktivitetsform, suverænt den største aktivitet efterfulgt af surfing. De øvrige discipliner er meget mindre udbredte.

SUP er i sig selv den aktivitet, som flest respondenter angiver som den primære (64 pct.), men samtidig fungerer SUP som supplerende aktivitet for mange af de øvrige primære vandsportsgrene.

Figur 1 herunder viser eksempelvis, at 60 pct. af dem, der primært surfer, også dyrker SUP. Blandt rafting-folket har 69 pct. dyrket SUP det seneste år. Andelene er endnu højere for kystlivredning/prone og surf boat, hvilket dog er baseret på svar fra meget få respondenter.

Særligt kombinationen af SUP og surfing giver indtryk af, at træning på forskellige boards gør det muligt at fastholde en regelmæssig tilknytning til vandsportsmiljøet, da forskellige vejr-, vind- og bølgeforhold giver anledning til vidt forskellige discipliner på forskellige tidspunkter og steder.

Figur 1: På tværs af primær vandsportsdisciplin fremstår SUP som et populært supplement

Figuren viser, hvor stor en andel af respondenterne der dyrker supplerende vandsportsgrene i forhold til deres primære vandsportsgren, som er angivet ud af x-aksen. (n = 248)

Senstartere, voksentalenter og supermotionister. SUP rummer et værdifuldt potentiale

Én af rapportens centrale pointer er, at især SUP er en aktivitet, der gør det muligt at starte en (ny) ’idrætslig karriere’ i voksenlivet. Miljøet ser allerede ud til at lukrere på dette med fremgangen i SUP.

Respondenterne udtrykker stor interesse for deltagelse i organiseret træning, hvilket ser ud til at være foreneligt med livsstilsaktivitetens ellers mere frie og fleksible dna. Mange udøvere ønsker at arbejde med deres færdigheder, hvilket er særligt interessant, da mange af de deltagende respondenter er voksne udøvere.

Det vidner om, at vandsportsmiljøet med de rigtige tilbud har et potentiale i at tiltrække ’senstartere’, ’voksentalenter’ eller ’supermotionister’ ved at gøre det muligt for den enkelte udøver at arbejde seriøst og dedikeret med den idrætslige og kropslige praksis, og hvor det ikke bare handler om at brænde kalorier af. I takt med stigende fokus på idræt som en aktiv del af hverdagslivet i alle livsfaser er det en stor kvalitet for en aktivitet, at der er mulighed for træning på flere niveauer også blandt voksne udøvere.

Livsstilsmiljøer med vandsport som drivkraft

Foruden tendensen til at kombinere flere forskellige vandsportsgrene ser man også mange vandsportsudøvere, som dyrker andre aktiviteter uden for det våde element. Der er altså store fællesflader til andre typer af livsstilsaktiviteter eller hverdagsmotion som løb, fitness, yoga, svømning og mountainbike.

Rapporten peger på interessante perspektiver i at ’samle området’ og tænke aktivitetsudbud på tværs af forskellige foreninger, fitnesscentre, yogastudier og selvorganiserede fællesskaber med det formål at kunne tilbyde træning, aktiviteter, workshops, konkurrencer og rejser/retreats, som rækker ud over det specifikke vandsportsmiljø.

Med tanke på STOKED-projektets primære fokus på unge i alderen 16-24 år er det desuden oplagt at søge mod forskellige gadeidrætsmiljøer, som også er knyttet til en livsstil og appellerer til unge. De unge er den gruppe, som i størst omfang nævner de sociale aspekter som motiv for at dyrke vandsportsaktiviteterne, og derfor er det oplagt også at arbejde med ’livsstilsmiljøer’, der går på tværs af aktiviteter, i et forsøg på at understøtte sociale ungdomsmiljøer.

Samtidig indikerer analyserne, at det særligt for mange unge er selve aktiviteten, der er afgørende. Det er altså ikke ligegyldigt for de unge, om de surfer eller spiller håndbold. De surfer eller dyrker SUP på grund af de værdier, som netop ligger i disse aktiviteter. Måske er det også en årsag til, at unge ofte har andre livsstilsrelaterede aktiviteter som eksempelvis skateboarding som supplement. 

Nye samarbejder

I forlængelse af dette fremhæver rapporten, at mange vandsportsudøvere tidligere har dyrket boldspil som håndbold, fodbold samt øvrige traditionelle aktiviteter som svømning og gymnastik. Der kan derfor være interessante perspektiver i at skabe mere målrettede samarbejder mellem nogle af de idrætter, som har vanskeligt ved at fastholde medlemmer i ungdomsårene.

Rapporten beskriver i den forbindelse, at tilbud til målgruppen med fordel kan holde fast i et mere uformelt trænings-setup end det miljø, som de unge traditionelt fravælger i ungdomsårene med faste træningstider og turneringsstruktur. Ved at skabe muligheder for at melde ind og ud af træning og konkurrencedeltagelse er der gode vilkår for at levere sociale rammer om selve aktiviteten, som passer med de unge udøveres meget vekslende behov for involvering afhængig af dagsordener i det øvrige hverdagsliv.

Rapporten belyser, at vandsportsmiljøet allerede har solide erfaringer med samarbejder af forskellig karakter og foreslår fremadrettet et systematisk fokus på videns- og erfaringsopsamling med samarbejder for at sikre gode procedurer for fortsat aktivitets- og eventudvikling.