Varemærker i idrætten: Spinning- og zumbaproblematikken i juridisk perspektiv

Allerede tilbage i starten af 1980’erne begyndte den sagnomspundne fitnesspioner ’Johnny G’ at arbejde på at opfinde en indendørs stationær trænings- og kondicykel, der kunne hjælpe ham til den optimale form op til en række ekstreme cykelløb. Tilfældet ville, at hans kone var gravid op til forberedelserne til det velkendte ’Race Across America’, hvilket Johnny G. gerne ville være engageret vidne til. Det var dog ikke muligt med de over 50 timers ugentlig træning på landevejene, som løbsforberedelserne krævede. Han skilte derfor en af sine udendørs racercykler ad, satte den sammen med en gammel motionscykel og placerede den i køkkenet, så han kunne træne og være hjemme på samme tid. Verdens første spinningcykel havde set dagens lys og: ”… the concept took off from there…,” som Johnny G. konstaterer det i et interview (Jason, 2010). Han opdagede hurtigt, hvor effektive træningsprogrammerne var, og sammen med sin kammerat John R. Baudhuin begyndte han at producere spinningcykler i større skala i 1992. Et par år senere i 1994 etablerede de to venner firmaet ’Mad Dogg Athletics inc.’ i Californien og registrerede ordet ’spinning’ hos ‘United States Patent and Trademark Office’ i 1997. ’Mad Dogg Athletics, Inc.’ har siden med en vis succes forsvaret sit varemærke i USA; og nu er kampen om retten til betegnelsen og varemærket ’spinning’ kommet til Danmark.

Spinning i Danmark

I Danmark har været mulig at dyrke spinning siden Henrik Withen med inspiration fra sine USA-besøg byggede og solgte det første parti spinningcykler i september 1994 til et daværende fitnesscenter ’Studie 1’ beliggende i Randers. Siden er talrige spinning-hold og uddannelser etableret både i den kommercielle fitnessindustri og foreningsidrætten, og cirka 4 pct. af danskere over 15 år gik i 2007 til spinning ifølge tal fra undersøgelsen 'Danskernes sports- og motionsvaner'.

Men der har ikke været nogen større interesse for, hvem der varetog de oprindelige rettigheder til betegnelsen, cyklen, instruktøruddannelsen og konceptet som sådan. For nylig har Dansk Firmaidrætsforbund dog rettet henvendelse til Patent- og Varemærkestyrelsen for at få ophævet beskyttelsen af de officielle rettigheder til ’spinning’. Rent teknisk er ’spinning’ registreret i en vareklasse, der bl.a. omfatter undervisningsvirksomhed og sportsarrangementer, og som giver indehaveren eneret til at benytte betegnelsen, herunder at uddanne spinninginstruktører. Rettighedshavere kan dog miste deres eneret til at anvende betegnelsen, hvis rettighedshaveren ikke selv aktivt bruger og beskytter sit varemærke, eller hvis mærket går hen og bliver en almindelig betegnelse for aktiviteten, hvilket teknisk set kaldes for en ’degenerering’. Netop disse argumenter benytter Firmaidrætten, der i forlængelse af henvendelsen til Patent- og Varemærkestyrelsen i februar 2011 bragte en artikel i sit deres medlemsblad under overskriften ’OK at bruge ordet spinning’ (Thrane, 2011) Generalsekretær i Firmaidrætten, Jan Steffensen, argumenter i artiklen for, at ’spinning’ er et ord, som bruges til beskrivelse af en særlig motionsaktivitet – hvilket svært kan benægtes – og dertil, at rettighedshaverne har forsømt at håndhæve retten til deres varemærke i en årrække, hvorved varemærket må ”… være degeneret som følge af ejernes passivitet” (Ibid.). Artiklen giver indsigt i Firmaidrættens opfordring til deres foreninger om at få så mange foreninger som muligt til at benytte betegnelser som ’spinning’ og ’zumba’, da idrætsbegreberne via denne udbredelse får yderligere karakter af degenerering. Hvor denne spændende spinningsag lander, er ikke til at vide. Men da samtlige store fitnesskæder i Danmark har valgt droppe betegnelsen spinning på nogenlunde samme tidspunkt, tyder noget på, at rettighedshaverne uden større anstrengelser og alene med trusler om sagsanlæg fra interessevaretagerens advokathuse har medvirket til ændringer til andre betegnelser, bl.a. Body Bike, indoor cycling, eller blot cykling. Blandt andet ændrede fitness dk frivilligt betegnelsen, kort efter at fitnesskædens advokat og medejer, Søren Ingerslev, havde haft et uformelt møde med Jens Dyrvig, som var varemærkets daværende danske repræsentant (officielt kaldet fuldmægtige) og en repræsentant for de oprindelige amerikanske rettighedshavere.

Zumba-sagerne danser videre

Andre lignende idrætsrelaterede sager fra Patent- og Varemærkestyrelsen viser, at der i Danmark ikke uden videre kan opnås eneret til betegnelsen ’Zumba’. Således har Styrelsen afslået ansøgninger om at opnå eneret til at benytte betegnelserne ’ZUMBA’ og ’CLUB ZUMBA’. En tilsvarende ansøgning at få beskyttet ’LETS ZUMBA’ er tilsvarende afsluttet d. 14 marts med et afslag. Afslagene betyder i praksis, at betegnelsen ’zumba’ indtil videre kan benyttes af alle, der ønsker (og tør) det i Danmark. 

For at gøre sagerne om varebetegnelser endnu mere brogede, er der ved siden af de nationale varemærker en række EU-varemærker, hvor en ansøger har mulighed for at registrere sit varemærke i hele EU med én ansøgning. EU-systemet administreres af EU's centrale varemærkekontor kaldet ’Office for Harmonization in the Internal Market – Trade Marks and Designs’ (kaldet ’OHIM’), og dette EU-kontor foretager de afgørende særprægsvurderinger af ansøgningerne. Alt imens Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark har vurderet at registrering af ’zumba’ mangler særpræg, er mærket ’Zumba Fitness®’ registreret som et EU-varemærke. Der er således en registrering af ordet ’Zumba Fitness®’ i EU-systemet. Denne registrering gælder også i praksis i Danmark. Om frygten for, at rettighedshavere vil håndhæve deres ret til varemærket over for det lokale foreningsliv, er reel, vil fremtiden vise. I sidste ende afgøres sager om varemærkekrænkelser ved domstolene. Zumba-afgørelserne inden for fitness-sektoren er interessante, da flere fitnessudbydere, herunder idrætsforeningerne organiseret under DGI, har købt sig til betegnelser som ’Zumba Fitness’, og ’Aqua Zumba’ for at kunne uddanne officielle Zumba-Fitnessinstruktører til deres fitness- og gymnastikforeninger. DGI konstaterer i modsætning til Firmaidrætten således i deres medlemsblad, udspil, at: ”Navnet Aqua Zumba er et registreret varemærke, så man må ikke bare oprette hold med Aqua Zumba. Først skal instruktøren have gennemgået et certificeret kursus” (Iversen, 2011). I modsætning hertil har Danmarks største fitnesskæde, Fitness World, valgt at ændre deres zumba-lignende danseaktiviteter til ’LatinMix’, hvilket tilsyneladende må karakteriseres som en præventiv handling af frygt for ikke at komme i karambolage med udenlandske rettighedshavere til Zumba Fitness®.

Stillingtagen til et varemærke

Hvis og når Patent- og Varemærkestyrelsen, dets ankenævn eller en af de danske domstole i fremtiden skal tage stilling til en ansøgning om registrering af et dansk varemærke og dets gyldighed, er der tale om en vurdering efter gældende dansk ret, altså ’Varemærkeloven’. 

Varemærkelovens § 28, stk. 2, nr. 2 indebærer en pligt for varemærkeindehaver til aktivt at søge at modvirke en eventuel degenerering. Den danske lov er afledt af et EU-direktiv, og regelsættet er derfor nogenlunde ens i hele EU. Forskelle i udfaldet på en ansøgning skyldes derfor ikke store reelle forskelle i reglerne, men forskelle i de nationale vurderinger af de enkelte mærker. Om et ord er registreret som et EU-varemærke, har derfor ikke afgørende betydning for den vurdering, som foretages i de enkelte nationer. Vurderingen kan derfor variere fra den ene nationale til den anden. Danske domstole er derfor også uafhængige af OHIM’s praksis og særprægsvurderinger, hvilket man kan udlede af retspraksis fra tidligere lignende sager. Hvis en part, f.eks. Firmaidrætten, ønsker at ophæve et EU-varemærke på grund af påstand om degenerering, skal sagen anlægges ved OHIM i EU, hvor der er tilmed er mulighed for anke sagens udfald til EF-Domstolen. I Zumba-tilfældet er det værd at bemærke, at EU-registreringerne af ’Zumba Fitness’ ligger forud for afslagene fra Patent- og Varemærkestyrelsen på samme betegnelser. Forskellen i vurderingen kan derfor skyldes, at Zumba er blevet mere udbredt og almindeligt i mellemtiden, hvilket igen understreger Firmaidrættens interesse i at få deres foreninger til at benytte betegnelsen ud fra devisen om, at jo flere forskellige aktører, der kalder ’Zumba Fitness®’ for ’Zumba’, jo større sandsynlighed vil der være for, at en potentiel sag i fremtiden falder ud til deres fordel. Hvis de danske og europæiske varemærkers fuldmægtige skal kunne tages alvorligt af de danske myndigheder, ser det ud til, at der i nær fremtid vil være en interessant idrætsjuridisk retssag på trapperne om bl.a. retten til at kalde ’Spinning®’ for ’spinning’. Alternativet vil være, at Firmaidrætten og deres generalsekretær officielt tilbagekalder deres glade budskab om at alle kan benytte betegnelsen ’spinning’ – evt. efter et uformelt møde med ’Johan Schlüter Advokater’, som i dag er de officielle interessevaretagere for ’Mad Dogg Athletics inc’. Sagen i Patent- og Varemærkestyrelsen forventes afgjort på den anden side af sommeren.

ReferencerIversen, Gitte (2011). Zumba indtager svømmebassiner. Udspil, 2, 24

Jason. (7-9-2010). Johnny G – The father of SpinningThrane, John (18-2-2011). OK at bruge ordet spinning. Firmaidrætten, 2011, 9