Vejen-konference trækker folk
Konferencen ’Idrættens største udfordringer II’ i Vejen, den 30.-31. maj har allerede over 120 navne på deltagerlisten.
Konferencen ’Idrættens største udfordringer II’ i Vejen Idrætscenter den 30.-31. maj 2012 ser ud til at blive et tilløbsstykke for aktørerne i den danske idrætssektor igen i 2012-udgaven. I fjor deltog 272 repræsentanter for idrætsorganisationer, foreninger, medier, kommuner og faciliteter m.m. i konferencen, som er arrangeret af Idan i samarbejde med konsulentfirmaet LSP Resolve. To måneder før dette års konference, har Idan allerede 120 navne på deltagerlisten. Prisen på konference-deltagelse stiger pr. 1. april, og Idan opfordrer derfor interesserede i at tilmelde sig i god tid. Indkvartering af deltagerne vil primært ske på Scandic Hotel Kolding, hvorfra der arrangeres gratis shuttlebusser til og fra Vejen Idrætscenter. Hotelovernatning kan reserveres sammen med tilmeldingen.