Verden er af lave - bare ikke hos os
De første resultater af den hidtil største undersøgelse af frivilligheden i idrætsforeninger under DIF viser et sundt foreningsliv trods mange foreningslederes frustration over ydre forhold i samfundet.
Ved første øjekast viser den hidtil største temperaturmåling blandt idrætsforeninger under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) en række dårligdomme, der gør livet svært for de ca. 360.000 lønnede og ulønnede frivillige i de 10.454 foreninger under DIF. Men dykker man lidt længere ned i tallene, ser hovedresultaterne af frivillighedsundersøgelsen anderledes positive ud. I alt 5.203 foreninger valgte at besvare hele eller dele af det omfattende spørgeskema, som Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU) og Idrættens Analyseinstitut i efteråret 2010 udsendte til samtlige foreninger under DIF som en del af Tuborgfondets bevilling til en storstilet indsats for frivilligheden i idrætsforeninger under DIF. Det meget store antal besvarelser giver i de kommende måneder Idan og SDU mulighed for at dykke nærmere ned i sammenhænge og resultater på mere specifikke idrætsgrene, regioner eller foreningstyper. De første, overordnede resultater af undersøgelsen viser en blanding af frustration, kommende udfordringer og aktuel topform på frivillighedssiden blandt landets idrætsforeninger. Over 70 pct. af idrætsforeningerne i undersøgelsen giver udtryk for, at ‘folk er for optaget af deres eget til at engagere sig i frivilligt arbejde’. Næsten lige så mange idrætsforeninger mener, at opgaverne hænger på for få personer, og at de fleste medlemmer ikke ‘gider’ arbejde frivilligt. Umiddelbart peger tallene på stor frustration over ydre forhold i samfundet blandt foreningslederne, mens udfordringer, som kan henføres til foreningernes interne måde at drive virksomheden på, bl.a. foreningernes størrelse eller organisering, kun ifølge de færreste foreningsledere giver anledning til vanskeligheder med at rekruttere frivillige. Samtidig peger næsten hver tredje forening på, at det er for bøvlet at få adgang til støtte eller faciliteter i kommunen.
De vigtigste og mindst vigtige barrierer for at skaffe frivillige
Foreningernes egne vurderinger af de vigtigste/mindst vigtige barrierer blandt flere for at skaffe frivillige. Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2010.
Det går bedre hos os...
Men frustrationerne kan kun i mindre grad aflæses i tallene, når man går i dybden med, hvordan den enkelte forening rent faktisk klarer sig efter sin egen mening. Her får man et anderledes positivt billede af et foreningsliv i stadig og positiv udvikling: Dels kommer der stadig nye foreninger til – 5 pct. af DIF’s foreninger er således stiftet inden for de seneste fem år – dels angiver næsten hver tredje idrætsforening, at den har fået flere frivillige inden for de seneste fem år, mens under hver femte idrætsforening angiver, at den har fået færre frivillige ledere. På samme vis ser hele 62,5 pct. af idrætsforeningerne lyst på fremtiden, mens fire ud af ti foreninger er overbevist om, at det også i de kommende fem år vil lykkes at skaffe et tilstrækkeligt antal frivillige. Langt færre foreninger har et pessimistisk syn på foreningens fremtid og rekruttering af frivillige i fremtiden.
Der bliver flere frivillige
Foreningernes vurderinger af, hvorvidt de i de seneste fem år har fået færre eller flere frivillige. Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2010.
Opbakning til frivillighed
Undersøgelsen tyder heller ikke på, at frivillighed generelt er i forfald som en værdi, foreningslivet og de frivillige kan identificere sig med. Ganske vist er der kommet lidt flere lønnede medarbejdere i foreningerne over de seneste fem år, ligesom såvel frivillighedsundersøgelsen som udtræk af undersøgelsen ‘Danskernes motions- og sportsvaner 2007’ (se side 4) viser en klar tendens til, at såvel ledere som trænere og instruktører i foreningslivet har en stigende gennemsnitsalder. Men undersøgelsens foreløbige resultater peger alligevel klart på, at foreningerne i princippet hylder frivilligheden som værdi og ikke lønner af nød, men snarere fordi foreninger med stor vækst i medlemstal eller økonomi må vælge den pragmatiske løsning at supplere frivillighed med lønnede folk på visse nøgleposter.
Frivillighedsidealet lever stadig
Foreningernes vurdering af lønnet/ulønnet arbejde og fællesskabets betydning. Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2010.
Der er heller intet, som tyder på, at de helt unge ikke gider arbejde frivilligt. Tværtimod er der umiddelbart vækst i antallet af trænere og instruktører under 20 år. Den samtidige vækst blandt ældre ledere og trænere/instruktører kan delvist forklares med, at foreningerne også er blevet bedre til at udvikle idrætstilbud med appel til ældre medlemmer.
En klar udfordring for foreningslivet synes dog at være at finde en måde at tilrettelægge frivilligheden for de yngre voksne medlemmer, hvor der synes at være tilbagegang i antal frivillige. Akkurat samme udfordring går igen på aktivitetssiden, hvor foreningerne i de senere år har tabt store markedsandele til den kommercielle sektor netop blandt de yngre voksne med karriere og børn samt evne og vilje til at betale for fleksibilitet og gode idrætstilbud. Fleksibilitet er således ikke kun et nøgleord på aktivitetssiden for fremtidens idrætsforeninger, men i lige så høj grad på frivillighedssiden. I de kommende måneder dykker SDU og Idan yderligere ned i undersøgelsens materiale for at identificere konkrete udfordringer for forskellige typer af foreninger og idrætsgrene.