Idan Artikel 16.09.2006

Verdenskongres i København

Omkring 400 idrætssociologer og idrætshistorikere ventes til kongres i København til næste sommer.

Skrevet af: Henrik H. Brandt

En stor del af verdens mest fremtrædende idrætsforskere inden for disciplinerne sociologi og historie ventes at valfarte til en stort anlagt kongres i København den 31. juli til 5. august næste år.

Institut for idræt på Københavns Universitet er vært for idrætshistorikernes og idrætssociologernes fælles verdenskongres med den overordnede titel ’Sport in a Global World –  Past, Present and Future’.

Kongressen kommer til at bestå af en lang række plenar sessioner, parallelsessioner, såkaldte poster sessions samt udstilling af idrætsfaglige bøger.

Allerede nu har arrangørerne opgivet navnene på fire hovedtalere: 

  • Professor Anthony Giddens, London School of Economics
  • Professor Judith Lorber, Brooklyn College and Graduate School
  • Professor Thomas Lacqueur, Universitu for California, Berkeley
  • Professor Anker Brink Lund, Handelshøjskolen i København, CBS 

Den videnskabelige kongres samler idrætsforskere inden for områder som globalisering, ideologier, medier, køn, racer, events, kropskultur, udvikling osv.

Forskere, som ønsker at bidrage med indlæg, skal fremsende deres abstracts senest den 31. januar 2007. Den lokale organisationskomité består af Else Trangbæk, Gertrud Pfister og Anne Lykke Poulsen fra Institut for Idræt i København.