Videnshul om motionsdoping hos fagpersoner, der rådgiver unge
Fagpersoner, der skal guide unge om kost, træning og motionsdoping, mangler viden for at kunne matche de unges viden fra nettet, viser en ny evaluering af antidoping-kommunerne. En ny håndbog i motionsdoping skal løfte niveauet.
Fire danske kommuner, Holbæk, Odense, Hjørring og Aalborg, har gjort en særlig indsats for at forebygge og bekæmpe motionsdoping blandt unge i forbindelse med satspuljeprojektet ’Antidoping-kommuner i Danmark’ i 2015-2017.
En evalueringsrapport om projektet viser, at fagpersoner, der arbejder med unge i kommunerne, mangler viden om motionsdoping for at kunne matche den viden, de unge selv finder på nettet. En viden, der kan være lidt tilfældig, misforstået eller direkte misvisende.
Motionsdoping er et ukendt område for de fleste fagpersoner. Den fitnesskultur, som motionsdoping ofte knytter sig til, er en del af en ungdomskultur, som mange ikke kender til eller arbejder med, skriver rapporten.
Fagpersonerne har brug for veldokumenteret viden om, hvad motionsdoping er, hvilken betydning det har for de unge, og hvordan symptomer på brug af motionsdopingstoffer kendes.
Derfor har Aalborg Kommune og Anti Doping Danmark nu udgivet en håndbog om motionsdoping.
Bag Antidoping-kommuner i Danmark står Anti Doping Danmark, Sundheds- og Ældre-ministeriet og Kulturministeriet. Indsatsen i kommunerne har primært været rettet mod ressourcepersoner i de unges nærmiljø - navnlig SSP’ere, ungerådgivere, lærere, trænere og sundhedsfaglige teams - så de blev klædt på til at se og arbejde med området.
Indsats skal være der, hvor de unge er
Evalueringen, der er foretaget af NIRAS, viser blandt andet, at arbejdet med at oplyse om motionsdoping skal foregå der, hvor de unge allerede færdes og oplever forpligtende rammer.
Et af de vigtige resultater er derfor et undervisningsmateriale om motionsdoping målrettet eleverne i folkeskolernes udskoling, ’Unge, krop, træning og doping’.
Desuden fungerer det godt at knytte motionsdoping sammen med temaer, som er en del af de unges hverdag og interesserer dem, fx sociale medier eller styrketræning.
I en kommune holdt man fx en event efter skoletid med fokus på kropsidealer på sociale medier, hvor der deltog eksperter i træning og online adfærd. Selvom arrangementet var placeret uden for skoletid, deltog mange unge.
Indsatsen for at bekæmpe og forebygge motionsdoping skal gerne knyttes sammen med eksisterende indsatser, hvor unges trivsel og brug af alkohol, tobak, hash mm. er på dagsordenen, fremgår det af evalueringen.
Fitnesscentre - en vigtig medspiller
Fitnesscentrene kan blive en vigtig medspiller i indsatsen mod motionsdoping, viser evalueringen.
Men hos nogle personer i kommunerne har der været en forventning om, at de kommercielle fitnesscentre ikke har interesse i at forebygge motionsdoping, fordi det ville skade deres forretning. Fitnesscentrene, derimod, oplever ofte, at de bliver set som ’bad guys’ og mener, at de har lige så stor interesse i at forebygge motionsdoping som de andre aktører.
De steder, hvor der har været bedst kontakt mellem kommuner og fitnesscentre, er der en direkte dialog. De ansvarlige i fitnesscentrene har indsigt i de unges træningskultur, mens kommunens ansatte kan støtte, når der er behov for en specifik indsats målrettet misbrugsforebyggelse.