Idan Artikel 02.11.2016

Videointerviews: To bud på idrætsfaciliteter i fremtiden

Esben Danielsen og Jan Milandt giver i to videointerviews deres bud på de største udfordringer og behov for landets idrætsfaciliteter.

Skrevet af: Anna Rex Wittig

Hvad er den største udfordring for landets idrætsfaciliteter? Hvordan påvirker idrætstendenserne fremtidens behov for idrætsfaciliteter? Og hvad er afgørende fremover, hvis vi skal skabe succesfulde faciliteter?

Det er spørgsmål, som Esben Danielsen, direktør for Lokale og Anlægsfonden samt Jan Milandt, direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur i Frederikssund Kommune giver deres bud på i to videointerviews, som Idan står bag.

Se de to videointerviews her:

Esben Danielsen

Jan Milandt

Til Vejen-konferencen i maj 2016 var Esben Danielsen og Jan Milandt som oplægsholdere også med til at sætte fremtidens idrætsfaciliteter til debat og diskutere, hvordan vi skaber forandringer på området. Se deres oplæg her:

Idan står desuden i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet i spidsen for et stort forskningsprojekt ’Fremtidens idrætsfaciliteter – drift, ledelse og organisering’, der over en treårig periode går endnu mere i dybden med landets idrætsfaciliteter og undersøger, hvad der skal til for at sikre god drift, ledelse og organisering af faciliteterne.

Læs mere

 
 
Læs mere om projektet 'Fremtidens idrætsfaciliteter' her