Vil coronakrisen bremse udviklingen i danske idrætsanlæg?
Det stærke fokus på at redde foreningslivet efter coronakrisen kan blive en hæmsko for at få en bredere brugerprofil i anlæggene. Krisen kan dog også give mulighed for at tænke nyt.
Den offentlige debat om coronakrisens betydning for dansk idræt har været fokuseret på konsekvenserne for idrætsforeninger. Til gengæld har der ikke været meget fokus på anlæggene til breddeidræt, hvilket er problematisk, da de udgør en afgørende ramme for idrætsudøvelsen. Nu hvor anlæggene åbnes, er det derfor relevant at se nærmere på, hvilke forventninger der vil være til anlæggene i den næste fase af coronakrisen og efterfølgende, og hvordan anlæggene kan håndtere disse forventninger.
Inden coronakrisen var der god plads i mange idrætsanlæg. Vi har i vores forskningsprojekt, Fremtidens idrætsfaciliteter vist, at idrætshaller reelt kun er benyttet i omkring 60 pct. af tiden på de populære tidspunkter mellem kl. 16.00 og 22.00. Og at 20 pct. af de bookede tider ikke benyttes. Desuden viste forskningsprojektet, at anlæggene overvejende bruges af idrætsforeninger.
På den baggrund har kommuner, stat og interesseorganisationer i de seneste år har haft en øget opmærksomhed på, at idrætsanlæg skal skabe værdi for hele samfundet og bruges mere. Det skal blandt andet ske ved at øge fokus på benyttelsen af anlæg og ved at åbne anlæg op for en bredere skare af brugere. Anlæg skal være til for de traditionelle foreningsbrugere, men også for den stigende andel af voksne, som dyrker idræt uden for idrætsforeningerne, herunder motions- og sundhedstilbud tilrettelagt af såvel private som offentlige aktører.
Håndteringen af ledelsesopgaven i idrætsanlæg efter coronakrisen
Inden coronakrisen var det at tiltrække en bredere brugerskare kommet på dagsordenen i mange anlæg og kommuner, og vi så masser af gode tiltag, der åbnede idrætsanlæg for andre end foreningerne.
Men generelt er der en lang tradition for, at anlægslederne fokuserer på den praktiske organisering af, hvordan foreninger skal gives adgang til anlægget, og hvordan tilstrækkelig rengøring udføres. Mange anlægsledere vil derfor være godt klædt på til at kunne foretage endnu bedre rengøring samt systematisere foreningernes adgang til anlægget, så det lever op til myndighedernes anbefalinger. Altså håndtere åbningen på en sundhedsforsvarlig måde.
Coronakrisen vil givetvis øge fokus på rengøring og hygiejne, også fra brugernes side, men der er en risiko for, at hensynet til sundhedsmyndighedernes krav og foreningslivets forventninger vil opsluge den tid og de ressourcer, der ellers var tiltænkt indsatsen mod at tiltrække en bredere skare af brugere og skabe værdi for hele samfundet.
På baggrund af den store opmærksomhed om foreningslivets udfordringer som følge af corona-krisen, kan det også blive vanskeligere for den lokale ledelse af idrætsanlæg at tage dialoger med foreningslivet om, hvorfor de ikke benytter de tider, som de har booket, og åbne anlægget for andre brugergrupper.
Nødvendigt at være opsøgende og nytænkende
Der er altså en risiko for, at de positive udviklingstendenser i retning af at tiltrække flere brugere og øge benyttelsen, drukner i behovet for at fokusere på at hjælpe foreningslivet på fode igen og på at leve op til de hygiejnemæssige krav og anbefalinger.
Det vil være en skam, idet der efter coronakrisen vil blive frisat megen positiv energi, når alle igen må dyrke idrætten og fællesskabet i idrætsanlæggene. I den situation vil der være et stort potentiale i at bruge coronakrisen som et afsæt for at nå ud til flere brugergrupper. Eksempelvis vil skoler og institutioner, der i coronakrisen har vænnet sig til at lave aktiviteter ud af huset, givetvis efterspørge bedre mulighederne for at få adgang til idrætsanlægget. Det virker også sandsynligt, at mange borgere, tidligere som nye brugere, vil tørste efter at komme ud og være aktive i idrætsanlæggene igen.
Evner lederne af anlæggene at udvide og udvikle deres tilbud til både eksisterende og nye brugere, vil endnu flere vil få lyst til at benytte anlæggene, når vi får lov til at bruge dem igen. Men allerede nu er der anlæg, der tilpasser sig til den aktuelle situation for eksempel ved at flytte træningstilbud udenfor.
Sådanne udviklingstiltag viser, at coronakrisen også kan føre til innovative tiltag, der på trods af de aktuelle begrænsninger evner at række ud til en bred brugerskare.
