Voksne danskere motiveres vidt forskelligt, når det kommer til bevægelse

Der kan være mange gode grunde til at dyrke sport og motion, ligesom der kan være mange forskellige årsager til, at man melder sig ind i den lokale tennisklub, løber sig en tur eller smider SUP-boardet bag i bilen og kører til vandet. Det viser en ny rapport fra Syddansk Universitet (SDU), der har undersøgt de voksne danskeres bevægelsesvaner, og hvad der motiverer dem til at praktisere eller dyrke forskellige bevægelsesformer.

Resultaterne bygger på svar fra 163.000 voksne danskere, som er blevet spurgt ind til deres motivation for at dyrke helt konkrete bevægelsesaktiviteter som for eksempel at gå ture, cykle eller dyrke fitness - fremfor deres overordnede motiver for at være fysisk aktiv eller dyrke idræt og motion. Undersøgelsen peger på fire forskellige typer af motivation: Lyst, sundhed, velvære og fælleskab, men betydningen af de forskellige motiver varierer fra bevægelsesform til bevægelsesform.

97 pct. af de danskere, der dyrker fitness og fysisk træning, er helt eller delvist enige i, at de gør det for at forbedre eller vedligeholde deres sundhed, mens det kun gælder for 81 pct. af dem, der dyrker holdboldspil. Til gengæld er 92,5 pct. af dem, der dyrker holdboldspil enige i, at de gør det for at være sammen med andre, mens det kun gælder for 39 pct. af dem, der dyrker fitness og fysisk træning.

Få motiveres af konkurrence

Mens sportskonkurrencer, stævner og mesterskaber løber over skærmen nærmest dagligt, så er det faktisk de færreste helt almindelige danskere, som motiveres af at konkurrere med enten sig selv eller andre, når de dyrker bevægelsesaktiviteter.

Mens 76 pct. af dem, der dyrker ’andre boldspil’ som eksempelvis tennis eller badminton, er delvist eller helt enige i, at de motiveres af konkurrence, er det kun 42 procent af dem, der dyrker ’aktiviteter på vand’ og 30 pct. af dem, der dyrker gymnastik, som er helt eller delvist enige i, at det er konkurrencen med dem selv eller andre, som motiverer dem til at dyrke lige netop den aktivitet.

Ifølge Steffen Rask, der er analytiker i Idan og projektleder på ’Danskernes motions- og sportsvaner 2020’, er det egentlig ikke overraskende, at der er forskellige motivationsfaktorer forbundet med forskellige bevægelsesaktiviteter.

”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at der er store forskelle på, hvad aktive danskere prioriterer, når de dyrker sport og motion, ligesom vi ved, at det at kunne konkurrere ikke vægtes særlig højt, uanset hvilke former for aktiviteter, der er tale om,” siger han og henviser til de undersøgelser, som Idan har lavet af danskernes motions- og sportsvaner.

Derfor er det vigtigt at overveje konkurrenceelementet nøje, når det handler om at fastholde særligt de unge, siger Steffen Rask.

”Men også når man forsøger at aktivere dem, der ikke normalt dyrker sport og motion, og som slet ikke prioriterer konkurrenceelementet, når de skal angive, hvad der kunne få dem til at dyrke sport og motion,” siger han.

Sammenfald med Idan-undersøgelse fra 2016

Undersøgelsen fra SDU har også sammenlignet mænd og kvinders motiver, og resultaterne viser, at kvinder i højere grad deltager i motionsaktiviteter for at være sammen med andre og for at forbedre eller vedligeholde deres sundhed, mens mænd er mere optaget af at konkurrere og at blive bedre til deres aktivitet.

Resultaterne er på linje med de tendenser, som Idans egen undersøgelse ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’ viste. Her blev respondenterne spurgt til, hvilke faktorer der er vigtige for dem, når de dyrker sport og motion. Knap 20 pct. af mændene svarer, at det er vigtigt for dem, at de kan konkurrere, mens det kun gælder knap 7 pct. af kvinderne. Derudover svarer 67 pct. af mændene, at det er vigtigt, at de får trænet deres krop, mens det gælder for 76 pct. af kvinderne.

”Selvom undersøgelserne ikke er hundrede procent sammenlignelige, så giver begge undersøgelser et godt billede af, at der er forskellige motiver på spil afhængigt af, om man spørger mænd eller kvinder, hvorfor de dyrker sport og motion,” siger Steffen Rask.

Senere på året udkommer Idan med et notat baseret på 2020-undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner, der ser nærmere på, hvilke forskellige former for motivationer, der er på spil blandt danskerne, og hvordan de forskellige faktorer spiller sammen.

”Det kan forhåbentligt hjælpe idrætsaktører til at målrette deres tilbud i endnu højere grad end tidligere,” siger Steffen Rask.