Volley-skandale eskalerer

Mexicaneren Rubén Acostas benhårde kontrol med det internationale volleyballforbund igennem 21 år som forbundspræsident er under frontalangreb efter stærke anklager fra FIVB’s ligeledes skandaleramte tidligere generalsekretær, Jean-Pierre Seppey, i den schweiziske avis, Le Matin. Dermed får Acostas hidtil hårdeste kritiker, Mario Goijman, støtte fra en uventet kant.

Afsløringerne handler ikke blot om personlig berigelse, men også om sæbeopera-lignende natklubbesøg og affærer og groteske personaleforhold og interne sædvaner på FIVB-hovedkvarteret i Lausanne.

Men hvad skal der egentlig til for at gøre en ende på ægteparret Rubén og Malu Acostas absurde ledelse og personlige berigelse i størrelsesordenen mindst 19 mio. dollars som eneherskere over det internationale volleyballforbund siden 1984?

Gæt engang:

a) Volleyballforbundets 218 medlemslande bliver endelig trætte af det absurde cirkus, hvor penge ryger i de forkerte lommer, og personalet på FIVB’s hovedkvarter hyres og fyres i bundter?

Forkert: De nationale forbund – inklusive Dansk Volleyball Forbund er skræmte af FIVB’s interne regler, der groft sagt tillader Acosta at smide ethvert kritisk forbund eller enhver kritisk leder ud af sporten. Acosta har allerede brugt dette våben mod VM-værterne fra 2002, Argentina, og den tidligere argentinske VM-chef og forbundspræsident, Mario Goijman, der i de seneste tre år næsten alene har bekæmpet galskaben. De nationale forbund har hidtil fungeret som skræmte gummistempler for forbundsledelsen, og de henholder sig som regel til, at under Rubén Acostas ledelse har FIVB haft held til at indgå lukrative tv- og sponsoraftaler og få beach volley på det olympiske program.

b) Den internationale olympiske komité (IOC), som selv har været igennem en stor korruptionsskandale med efterfølgende udrensninger og reformer for få år siden?

Forkert. Ganske vist udtrykte IOC’s etiske komité stærk kritik af Rubén Acosta og FIVB-ledelsen i 2004, fordi Acosta havde taget personlig provision i millionklassen af FIVB’s andel af tv- og sponsorpenge fra de olympiske lege. Men kritikken og det kritiske dokument blev gemt af vejen med en lokumsaftale kort før OL i Athen, da Rubén Acosta til gengæld trak sig i utide som IOC-medlem uden at FIVB fik en alternativ repræsentant i IOC.

Den internationale sportspresse?

Forkert. Den internationale sportspresse har tilsyneladende hverken midlerne eller viljen til at overvåge formuende internationale idrætsorganisationer som FIVB en af verdens største idrætsgrene på programmet og en verdensomspændende medlemsskare. Kun ganske få større medier har fulgt sagen. Ikke engang de førende medier i en af verdens førende volleyball-nationer, Argentina, som Rubén Acosta smed ud af volleyball som hævn mod Mario Goijman, forfølger sagen helhjertet. Det har tilsyneladende heller ikke berørt FIVB’s største tv-partnere, at Acosta personligt har hævet provision af tv-aftaler, som rækker helt frem til 2011 og endnu ikke er udbetalt til forbundet.

De schweiziske myndigheder?

Muligvis. Trods massiv dokumentation for uregelmæssigheder har myndighederne i kanton Vaud alligevel været ved at droppe sagen mod Acosta én gang. Først efter en succesfuld appel fra Mario Goijman er kriminalsagerne mod Rubén Acosta, den nu fyrede generalsekretær Jean Pierre Seppey og FIVB’s interne revisor, Franz Schmied, nu berammet til domsfældelse den 8. marts næste år.

Intern strid før en truende retssag mellem tidligere allierede i topledelsen af det skandaleramte forbund?

Korrekt! Som en af sine sidste embedshandlinger på FIVB-kontoret i Lausanne truede Jean-Pierre Seppey i juli Play the Games bestyrelse og programkomité – herunder denne artikels forfatter – med "handling med ethvert muligt juridisk middel," hvis invitationen til den tidligere argentinske volleyball-formand, Mario Goijman, om at fortælle om FIVB-skandalen under Play the Game i november blev opretholdt.

Trusler mod Play the Game

 Invitationen til Mario Goijman skulle kaste lys over de groteske forhold i FIVB. Seppey betegnede invitationen som en ”smædekampagne og falske beskyldninger beregnet på at skade omdømmet af FIVB”. Play the Game fastholdt og gennemførte dog invitationen af Mario Goijman trods generalsekretær Seppeys trusler om juridiske skridt, og Seppey er nu selv i åben krig med sin gamle chef, Rubén Acosta.

Mario Goijman holdt en bevægende og oprørende tale i København den 7. november om Acosta-parrets personlige berigelse og fusk i pengesager og de utrolige sportslige repressalier mod det argentinske forbund og dets få allierede.

Efterfølgende kom der naturligvis ingen juridiske skridt mod Play the Game fra Jean-Pierre Seppey, der selv blev fyret den 17. august, og nu i stedet selv er sprunget ud som kritiker af forholdene i FIVB.

Juridisk frontalangreb

 Jean-Pierre Seppey lancerede den 22. november via sin advokat et juridisk og personligt frontalangreb mod Rubén og Malu Acosta i et 22 sider langt dokument, hvor hovedbudskaberne i Mario Goijmans beskyldninger ikke blot bekræftes, men uddybes med næsten tragikomiske afsløringer af arbejdsmetoderne i toppen af et af verdens førende idrætsforbund.

Dokumentet, som Seppey efterfølgende har rundsendt til medlemmerne af de ledende organer i FIVB, er i Idans besiddelse. Det indeholder detaljerede anklager om uautoriserede pengeoverførsler og økonomisk berigelse, dyre vaner, cabaret-besøg med sponsorer og journalister, ægteskabelige sidespring og andre pikanterier. Fru Malu Acosta, som ikke har nogen formel position i FIVB, har stået for en del af personalepolitikken i FIVB-hovedkvarteret, hvor snesevis af ansatte i de senere år er fyret, presset ud eller gået selv på grund af de groteske forhold.

Det 22 sider lange dokument krydres med et økonomisk krav fra Jean-Pierre Seppey mod FIVB på 4,8 mio. schweiziske francs i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, tort og mistede provisioner.

Dokumentet er et Jean-Pierre Seppeys svar på den interne revisionsrapport, som dannede grundlag for hans fyring i august. Han beskyldes af Acosta-parret blandt andet for at have støttet lokale schweiziske idrætsformål uden autorisation, og det er svært at tolke hans offentlige modangreb på sine tidligere allierede, Malu og Rubén Acosta, som andet end et forsøg på at lægge størst mulig distance til FIVB-præsidenten inden den forventede domsafsigelse i marts næste år. Seppeys egen rolle i forbundet stilles ikke ligefrem i noget flatterende lys i det 22 sider lange dokument, og det siger lidt om hans tidligere position i FIVB, at han ikke blot var generalsekretær, men også valgt formand for forbundets økonomiudvalg!

FIVB-tavshed

FIVB’s officielle hjemmeside reagerede fredag med tavshed på torsdagens frontalangreb på Acosta på forsiden af Lausanne-avisen 'Le Matin'.

FIVB bragte dog en aktuel nyhed om, at fire ud af fem kontinentale forbund har udtrykt deres enstemmige støtte til Acostas genvalg som FIVB-præsident for en ny fire-årig periode på den næste FIVB-kongres i oktober 2006. I artiklen hedder det samtidig, at syv af de store nationale forbund alle har sendt ”solidaritetstilkendegivelser” til ”FIVB og i særdeleshed præsident Acosta og hans restrukturering af hovedkvarteret i Lausanne.”