WADA fortsætter samarbejde med Rusland

Det får ikke konsekvenser for russisk idræt og antidoping-arbejde, at WADA først midt i januar fik adgang til krævede dopingkontroldata fra Moskvas dopinglaboratorium, som WADA håber vil kunne afdække omfanget af det russiske dopingprogram og føre til, at nye sager kan rejses mod russiske idrætsudøvere.

WADA besluttede i september at ophæve den flerårige suspension af det russiske antidopingagentur, RUSADA, i forventning om, at Rusland ville efterleve en ny køreplan, som bl.a. indebar, at de russiske myndigheder inden nytår skulle give adgang til data og dopingprøver fra Moskva-laboratoriet. Men inden jul måtte en delegation fra WADA vende hjem med uforrettet sag, og først efter nytår lykkedes det for en ny ekspertdelegation at få adgang til Moskvas dopinglaboratorium.

Men forsinkelsen bør ikke få konsekvenser for RUSADA, vurderer WADA’s bestyrelse efter at have modtaget en indstilling fra sin såkaldte compliancekomité, der bl.a. konkluderer, at man nu har fået adgang til de ønskede data, og at der ikke er grund til at rejse en ny sag mod Rusland trods overskridelsen af den oprindeligt fastsatte deadline.

Komitéen, der har afdelingschef i Kulturministeriet Bente Skovgaard som medlem, advarer dog samtidig om, at man er klar til at anbefale alvorlige sanktioner, hvis senere analyser skulle vise, at de udleverede data er blevet manipuleret. Det bliver nu undersøgt. Desuden skal russerne inden sommer give adgang til opbevarede dopingprøver i laboratoriet, hvis WADA anmoder om at få dem genanalyseret.

Dansk opbakning til WADA

WADA’s beslutning fra september om lukke det russiske antidopingagentur ind i varmen mod at få lovning på adgang til de omstridte data er blevet mødt med hård kritik, som blev gentaget, da russerne før jul nægtede adgang til laboratoriets data. Men i en pressemeddelelse argumenterer WADA’s præsident, Craig Reedie, nu for, at beslutningen har vist sig at være rigtig.

”At have indhentet de endog meget vigtige data er et afgørende skridt, og det var ikke let at komme dertil. Vi er endnu ikke ved mållinjen, og der er meget, der skal gøres, men vi er unægtelig kommet meget længere, end vi ville have været uden bestyrelsesbeslutningen i september,” siger han.

Herhjemme bakker både Danmarks Idrætsforbund (DIF) og kulturminister Mette Bock op om WADA’s seneste beslutning.

”Det er selvfølgelig kritisabelt, at Rusland ikke som krævet gav adgang til oplysningerne inden udgangen af 2018. Men det vigtigste er, at der nu er givet adgang til alle oplysninger, og at WADA kan komme videre i forhold til opklaringen af de russiske dopingsager,” siger Mette Bock til Ritzau og advarer om, at det bør få alvorlige konsekvenser, hvis data skulle vise sig at være blevet manipuleret.

DIF’s direktør, Morten Mølholm Hansen, ligger på samme linje, og i en pressemeddelelse vurderer han samtidig, at WADA’s pres mod Rusland har haft en markant effekt.

”Det har skabt store ændringer hos RUSADA, og vi hører i dag en helt anden sprogbrug fra det officielle Rusland. Jeg kan ikke komme på andre internationale organisationer, som har haft lignede held med at rykke russerne på denne måde,” siger Morten Mølholm Hansen.

Ubesvarede spørgsmål

Det åbne spørgsmål er dog stadig, hvor sagen ender, for afdækningen af det omfattende russiske dopingprogram er langt fra afsluttet med udleveringen af data. WADA vurderer selv, at det alene vil tage 2-3 måneder at få bekræftet, hvorvidt de i alt 20.000 gigabytes data, som nu er indsamlet i Rusland, er autentiske.

Ifølge WADA selv har man gode metoder til at kunne afgøre dette. Desuden ligger organisationen inde med en kopi af den centrale database med prøveresultater fra Moskva-laboratoriet, de såkaldte LIMS-data, som laboratoriets tidligere leder, whistlebloweren Grigory Rodchenkov, tog med sig, da han flygtede til USA.

WADA håber, at analyserne af disse og andre data, herunder gentestning af bevarede dopingprøver, kan føre til, at WADA kan overlevere bevismateriale til de berørte internationale specialforbund og få dem til at rejse måske flere hundrede dopingsager mod russiske udøvere. Om det nogen sinde vil ske, er dog mere usikkert.

På hjemmesiden Sports Integrity Initiative konstaterer journalisten og iagttageren Andy Brown i en længere analyse, at det i sig selv er et åbent spørgsmål, hvor meget man overhovedet kan stole på data og dopingprøver, som har været i de russiske myndigheders varetægt i flere år. Myndigheder, der som påvist i bl.a. McLaren-rapporterne, var involverede i det russiske dopingprogram.

Og selv hvis det lykkes at bekræfte datas autenticitet, er det i dag helt uvist, hvor mange forbund der vil have både vilje og ressourcer til at rejse sagerne, og om beviserne kan overleve et møde med topadvokater og den internationale sportsdomstol, CAS. CAS har tidligere, bl.a. i sagen om den russiske langrendsløber Alexander Legkov, underkendt IOC-sanktioner mod russiske udøvere på grund af mangel på vandtætte beviser mod den enkelte.

I sidste ende kan det ende med meget få – eller måske ingen – domsfældelser.

Fokus på den enkelte frem for systemet

Men skal man tro Andy Brown, er det største problem måske, at WADA er ved at flytte fokus.

I stedet for at afdække og sanktionere et statsstøttet dopingsystem næsten uden sidestykke handler det nu mere om at placere ansvaret hos den enkelte udøver, selv om kritikere anført af flere nationale antidoping-organisationer og udøvere slår på, at Rusland aldrig har påtaget sig et egentlig ansvar for skandalen – og er blevet belønnet for det.

F.eks. konstaterer paraplyorganet for nationale antidoping-organisationer, iNADO, at WADA nok har brug for fuld støtte, men også, at det er meget problematisk, “at Rusland trods de alvorligst tænkelige forhold har fået flere chancer, og i sidste ende en mild behandling, end nogen atlet eller noget lille land ville kunne forvente at få”.

Andy Browns egen konklusion er ikke meget forskellig.

“Hvad der er sikkert, er, at en regulerende myndighed endnu engang har skabt et paradis for advokater. Og det vil endnu engang være de enkelte udøvere, som vil blive underkastet granskning – ikke dem, der manipulerer dem. Det er grunden til, at udøvere er vrede over WADA’s beslutninger om Rusland,” skriver han.