WADA-krisen: Dansk tavshed i sportsstjernernes antidoping-kamp

Mange mennesker i den vestlige verden betragter den russiske statsdopingskandale som et af de mørkeste kapitler i sportshistorien. Men USA’s antidoping-direktør, Travis Tygart, som i kølvandet på skandalen er blevet bannerfører for en række vestlige landes krav om reformer i verdens antidoping-agentur, WADA, kan også få øje på et enkelt lyspunkt:

”En positiv effekt af den russiske dopingskandale har været, at vores atleter nu blander sig i debatten på en måde, vi ikke set før,” sagde Travis Tygart til Weekendavisen for to år siden i forbindelse med en amerikansk kongreshøring om dopingskandalen og tilføjede:

”De fleste amerikanske atleters reaktion på det, der er sket i Rusland, er vrede og skuffelse over, at andre atleter rundt omkring i verden ikke har været underlagt den samme høje antidoping-standard, som de har været.”

Men det er ikke kun de amerikanske sportsstjerner, der er frustrerede. Kendte idrætsudøvere fra Sverige, Tyskland, Storbritannien og Canada er mindst lige så vrede og udtaler sig hellere end gerne om sagen.

Og nationale antidoping-agenturer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Australien, Østrig, Canada, Frankrig, Tyskland, Irland, Japan, Holland, New Zealand, Polen, Singapore og USA forsøger ihærdigt at holde WADA fast på de lovede hårde sanktioner af russerne. Også selv om IOC’s præsident Thomas Bach i sin nytårstale slog fast, at Rusland efter delvis udelukkelse fra OL i Rio de Janeiro og Pyeongchang nu har udstået sin olympiske straf.

For selv om statsdopingskandalen, der ifølge WADA’s undersøgelser omfatter mindst tusinde russiske eliteidrætsudøvere, blev afsløret af den tyske tv-station ARD tilbage i 2014, er opklaringsarbejdet langt fra overstået. Derfor er det foreløbig kun et fåtal af de mange mistænkte russere, der er blevet sanktioneret.

Det langtrukne opklaringsarbejde skyldes blandt andet, at Rusland har tøvet med at give WADA adgang til de russiske atleters dopingdata på et laboratorium i Moskva, som kan kaste nyt lys over statsdopingens omfang, og måske danne grundlag for en placering af ansvaret hos de skyldige idrætsudøvere samt embedsmænd og politikere i det russiske statsapparat.

Amerikaner i tårer

At de vestlige sportsstjerners frustrationer over sagen stadig stikker dybt blev tydeligt i efteråret, da Det Hvide Hus i Washington lagde lokaler til et internationalt topmøde om behovet for at reformere WADA, som kontrolleres af den internationale olympiske komite, IOC, og verdens regeringer i fællesskab.

Blandt de aktive topatleter fra syv lande, som deltog i mødet, var atletikstjernen Alysia Montano, som i 2012 gik glip af en bronzemedalje ved OL i London. Amerikaneren blev nummer fem i 800 meter-finalen, hvor hun bl.a. tabte til to dopede russere, som fik guld og bronze.

På mødet i Det Hvide Hus mindede hun om, at atleternes korte karriere nødvendiggør langt hurtigere afgørelser af dopingsager, end det har været tilfældet i den russiske statsdopingsag:   

”Det sværeste for mig er, at jeg er nødt til at se tiden i øjnene. Reformerne haster. Jeg ønsker ikke, at flere atleters tid løber ud,” lød det fra den 32-årige Alysia Montano, mens tårerne trillede ned ad hendes kinder i skuffelse over, at hun blev snydt for en OL-medalje.

Den slags følelsesladede fortællinger fra skuffede amerikanske sportsstjerner er guld værd for Travis Tygart, som sjældent lægger skjul på sin foragt for Ruslands liberale holdning til snyd med doping i sport og blandt andet har kaldt WADA for en marionetdukke, som russerne og IOC kan trække rundt i manegen.

Ikke mindst fordi de russiske idrætsudøvere har en stærk national stemme i Yelena Isinbayeva, der for alvor trådte frem i offentligheden som idrætspolitisk debattør, da hun i 2013 forsvarede det russiske parlaments vedtagelse af landets såkaldte antipropaganda-lov, som i mange lande i Vesten fik skyld for at diskriminere homoseksuelle.

Den kontroversielle russiske stangspringer er tæt på Ruslands sportsglade præsident Vladimir Putin. Hun er medlem af det russiske antidoping-agenturs ledelse og den internationale olympiske komite, IOC. Og hun minder hellere end gerne russerne og resten af verden om, at mange vestlige sportsnationer, ikke mindst USA, også har en dyster dopinghistorie, som ikke adskiller sig væsentligt fra Ruslands.

Pøbel i lynchstemning

I lighed med mange aktive sportsstjerner og antidoping-kolleger i den vestlige verden kræver Travis Tygart hurtige og omfattende reformer i WADA, som blandt andet skal gøre agenturet uafhængigt af IOC. Og på dopingtopmødet i Det Hvide Hus sagde han, at den amerikanske regering er begyndt at stille spørgsmål ved, om USA’s væsentlige økonomiske bidrag til agenturet er pengene værd uden afgørende reformer.

Men det er langt fra alle vestlige antidoping-forkæmpere, der bryder sig om WADA-kritikernes uforsonlige retorik. Agenturets første formand, det canadiske IOC-medlem Richard Pound, som stod i spidsen for den indledende undersøgelse af den russiske statsdopingskandale, har beskyldt agenturets kritikere, herunder de aktive udøvere, for at opføre sig som en ureguleret pøbel, der har pisket en lynchstemning op imod WADA’s ledelse.

I det britiske webmedie Inside The Games anklagede Richard Pound forleden kritikerne for, at de enten burde vide bedre eller ikke havde sat sig ordentligt ind i WADA’s juridiske og demokratisk vedtagne spilleregler, som agenturet også forsøger at leve op til i relation til Rusland:

”Måske er den egentlige agenda, at de, som nu forsøger at ødelægge WADA, i virkeligheden ikke ønsker et robust og uafhængigt agentur til at lede kampen for sportens integritet, medmindre de kan placere sig selv i en magtposition. Tænk over det,” lød det fra den tidligere olympiske svømmer.

Svensker i skudlinjen

En af WADA’s hårdeste kritikere blandt de aktive atleter er den 21-årige svenske skiskytte Sebastian Samuelsson, som i fjor både vandt guld og sølv ved de olympiske vinterlege i Pyeongchang i Sydkorea.

Den svenske OL-stjerne føler ikke, at han har noget andet valg end at bruge en del af sin energi i kampen for en ren sport. For han er overbevist om, at det ville koste ham endnu mere energi at tabe til en konkurrent, som havde snydt med doping.

Derfor lever den unge skiskytte også fint med, at hans deltagelse i den offentlige debat i både traditionelle nyhedsmedier og sociale medier ikke kun giver ham mulighed for at skyde med skarpt mod WADA, men også har bragt ham selv i skudlinjen. 

”Reaktionerne har været blandede. De aktive idrætsudøvere, ledere og andre personer indenfor sporten har været vældig positive. Fra dem oplever jeg en stor støtte. Men bagsiden er alle hadkommentarerne på de sociale medier, først og fremmest fra den russiske befolkning,” siger Sebastian Samuelsson til Idrættens Analyseinstitut.

Skiskytten har blandt andet modtaget dødstrusler fra russiske skisportsfans, der betragter hans udtalelser om doping som et led i en politisk agenda mod Rusland. Truslerne har dog ikke stoppet ham.

I oktober var Sebastian Samuelsson inviteret med til antidoping-topmødet i Det Hvide Hus, hvor han beskyldte WADA’s ledelse for at bruge mere tid på at bekæmpe de atleter, som nu forsøger at forbedre agenturet, end på at bekæmpe doping.

”For mig har en ren idræt altid været meget vigtig. Desuden er jeg en person, som er nødt til at sige, hvad jeg mener. Og efter mine to OL-medaljer har jeg også opdaget, at der er mange, som lytter til, hvad jeg har at sige. Som eliteidrætsudøver har jeg derfor set det som mit ansvar at tale om disse sager,” forklarer den unge svensker om sine motiver for at forsøge at påvirke den internationale idrætspolitiske dagsorden.

Danskere i venteposition

Det er derimod svært at få øje på danske sportsstjerner i den offentlige debat om WADA og den russiske statsdopingskandale. De danske udøveres deltagelse i debatten har været præget af en larmende tavshed.

Men ifølge Henrik Them, der er formand for Aktivkomiteen i Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark, skyldes det ikke, at de har haft travlt med at ytre sig om de lønkonflikter, som præger den idrætspolitiske debat i Danmark i disse år.  

”Det handler nok mest om, at de ikke føler sig tilstrækkeligt oplyst til at udtale sig. En ting er at have holdninger til doping. Man skal også have den nødvendige viden og tid til at sætte sig ordentligt ind i de konkrete sager. Desuden har mange atleter nok i at passe deres egen sport, ” siger Henrik Them og tilføjer:

”Men danske sportsudøvere skal også kunne sige fra. Idrætsverdenen er anderledes i 2019 end i 2010. Moderne atleter skal have fokus på mange andre ting end deres egen sport. Derfor arbejder vi også på at styrke vores samarbejde med idrætsudøvere i andre lande om videndeling i eksempelvis dopingsager, så vi forhåbentlig både får et bedre oplyst grundlag at udtale os på og et stærkere sammenhold mellem atleter på tværs af idrætsgrene og landegrænser.”

Mens de danske sportsstjerner således befinder sig i en selvvalgt idrætspolitisk venteposition, hilser både Anti Doping Danmark og Danmarks Idrætsforbund initiativet fra Aktivkomiteen velkomment.

”Det er jo de aktive sportsudøvere, det hele handler om. Derfor er det også meget bedre, at en dansk atlet udtaler sig om en dopingsag, end at jeg gør det,” understreger Anti Doping Danmarks direktør, Michael Ask.

Af samme årsag opfatter Michael Ask det kun positivt, at flere og flere udenlandske sportsstjerner blander sig i debatten om WADA. Også selv om både WADA og IOC tæller mange tidligere idrætsudøvere blandt medlemmer, som må formodes at tale de aktives sag:

”De aktives stemmer kan være med til, at WADA ikke glemmer, hvem agenturet er sat i verden for at beskytte. For der sker åbenbart noget med atleterne, når de går fra at være aktive til at være medlemmer af en olympisk loge som IOC og derfra måske går videre til WADA, ” siger Michael Ask.

Aktive i frit svæv

Anti Doping Danmarks direktør og Danmarks Idrætsforbunds formand, Niels Nygaard, er derfor også enige om, at de danske sportsstjerner skal finde deres egen autonome stemme.

”Jo mere atleterne bruger deres ytringsfrihed og giver deres meninger til kende, jo bedre er det for den demokratiske debat,” siger Niels Nygaard, men understreger, at det midt i en opslugende sportskarriere kan være svært for de aktive udøvere at finde overskud til også at debattere idrætspolitik:

”Den internationale dopingdebat er utrolig kompleks. Det er svært at se, hvad der er op og ned. Selv om der findes aktivkomiteer i mange idrætsorganisationer, er de frit svævende med vidt forskellige afsæt, som ikke gør det nemt at gennemskue, hvem der repræsenterer hvad. Derfor er der brug for et mere transparent system, så atleterne kan blive repræsenteret i den offentlige debat på en ordentlig måde.”

I næste uge skal den uafhængige såkaldte ’Compliance Review Committee’ under WADA diskutere, om man vil indstille til WADA’s bestyrelse, at Rusland sanktioneres for, at agenturet ikke fik adgang til alle de russiske dopingdata på laboratoriet i Moskva inden fristens udløb den 31. december.