Nytårskur: Hør om nye tendenser i fritidslivet

Lokale og Anlægsfondens nytårskur finder sted i GAME Streetmekka Viborg. Foto: Heiður Erla þormar

18.01.2019

Af journalist Jonna Toft
Lokale og Anlægsfonden holder nytårskur den 23. januar 2019 i Viborg, hvor du kan høre om nye trends og tendenser inden for idræt og fritid.

Streetmekka i Viborg danner rammen om Lokale og Anlægsfondens nytårskur, som finder sted onsdag 23. januar kl. 12.30-16.00.

Nytårskuren handler om nye trends og tendenser inden for fritidslivet, så placeringen i det asfalterede gadeidræts- og kulturhus GAME Streetmekka Viborg kan sikkert i sig selv give inspiration.

Der bliver tre sessioner på dagen, som handler om:

  • Rum til elastiske fællesskaber.
  • Aktivt udeliv – Fremtidens fællesskaber for alle.
  • Idrættens megatrends – og hvordan vi bygger til dem.

De tre sessioner foregår på tre forskellige placeringer rundt om i huset, så alle gæster besøger alle stationer.

Fonden præsenterer desuden sit samarbejde med KADK og VSR-Projektet, som er et aktivt redskab for den formgivende arkitekt og for inddragelse af de andre aktører i byggeprocessen.

Det er gratis at deltage i nytårskuren, som naturligvis også indbefatter bobler.

Tilmelding sker pr. mail til fonden@loa-fonden.dk. Skriv navn og organisation/privatperson, og at det drejer sig om en tilmelding til Lokale og Anlægsfondens nytårskur 2019. Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.