Velkommen til 'Sport & Perspektiv'
Denne podcast udgives i kanalen 'Mediano'
Ideen bag 'Sport & Perspektiv' er et ønske om at skabe et rum for idrætspolitisk debat, hvor vi sammen med interessante og aktuelle gæster tager os tid til en dybdegående og perspektivrig dialog om sportens og idrættens mange facetter.
'Sport & Perspektiv' kan høres i kanalen 'Mediano', som bl.a. kan findes i Apple Podcasts og Spotify eller der hvor du normalt finder dine podcast. Tidligere er afsnittene udkommet i 'Mediano 2' og 'Mediano Sport & Perspektiv'.
Sport & Perspektiv holder pause frem til april 2024, hvorefter der igen vil være nye afsnit at finde i kanalen.
Find en oversigt over alle afsnit af Sport & Perspektiv her.
Find en oversigt over alle afsnit af serien 'Journalistik i sportens skygge' her.
For Idrættens Analyseinstitut er 'Sport & Perspektiv' ikke bare en podcast, men også en platform for at samarbejde med andre aktører i den danske idrætsverden.
Her vil vi gerne formidle den viden, vi selv skaber, men vi vil lige så gerne fortælle om den viden, der bliver produceret om idræt, sport og samfund af forskellige andre aktører – f.eks. forskere, ph.d.-studerende eller organisationer med tilknytning til idræt og sport.
Vi er også åbne for ideer til emner, som vi kan sætte på den idrætspolitiske dagsorden i samarbejde med andre.
Kontakt:
Stanis Elsborg, ansvarlig for Idans podcast
Mail: stanis@playthegame.org
Mobil: +45 6177 4915
Sport & Perspektiv er produceret af Idrættens Analyseinstitut og udkommer i Medianos kanal Mediano 2.
Mediano blev skabt i 2016 med det formål at løfte den danske fodbolddebat og – med mediets egne ord - give ”det smukke spil tid, ord og perspektiv”.
Mediano er centreret omkring podcast, men udkommer også på mediano.nu og på sociale medier. Mediano har to forskellige kanaler med forskellige serier og har 7-10 millioner afspillede episoder pr. år på podcast.