Idan

Idan undersøger digitaliseringen på idræts- og foreningsområdet

Kulturens og Idrættens Innovationshub har bedt Idrættens Analyseinstitut om at se nærmere på muligheder og behov for at gøre brug af digitale løsninger i idræts- og foreningslivet i de kommende år. 

Undersøgelsen er afsluttet.

Hvordan bliver de digitale muligheder udnyttet i foreningslivet i Danmark? Og hvor er der behov for at sætte ind på digitaliseringsområdet fremadrettet? Det er nogle af de spørgsmål, som Kulturens og Idrættens Innovationshub ønsker at få svar på i et nyt projekt, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) skal gennemføre i samarbejde med Advice og Epinion.

Formålet med projektet er at skabe ny indsigt på digitaliseringsområdet, som kan inspirere foreninger, idrætsforbund og softwareudbydere til at forbedre de eksisterende digitale løsninger og udvikle nye. De digitale løsninger i foreningerne skal matche både brugernes forventninger og fremtidens udvikling inden for området.

Tre trin på vejen mod et klarere billede af digitalisering i foreningslivet

Starten på projektet bliver en spørgeskemaundersøgelse blandt 4000 danskere. Det er Epinion, der står for undersøgelsen, og den har fokus på de forventninger, som danskerne til har til digitale løsninger i foreningslivet, og om de føler, at de er i stand til at bruge dem, de får tilbudt.

Projektet følger herefter to spor: I det ene spor undersøger Idan, hvordan en række idrætsforeninger bruger og ønsker at bruge digitale løsninger, og i det andet spor laver Advice en analyse af de generelle digitale trends og muligheder, der vil påvirke foreningslivet i fremtiden.

Formålet er at skabe et klarere billede af

  • manglerne i den nuværende oplevelse set fra foreningsmedlemmers og danskernes perspektiv
  • hvordan kommercielle aktører og samfundsændringer vil øge behovet for digitalisering i foreningslivet
  • fremtidens digitale medlemsrejse og potentialerne i at skabe en bedre digital kommunikation

Den endelige rapport forventes at være færdig ved udgangen af 2022.

Spørgsmål om projektet kan rettes til:

Chefanalytiker, ph.d.

Maja Pilgaard

Idrætsvaner, idrætspolitik, udsatte, kommuner

Download rapporten

Mennesker der er connected
Idan Andre Udgivelse februar 2023
Danskernes digitale idrætsforening