Idan

Idan evaluerer samarbejdet om talentudvikling med Team Danmark i Hillerød Kommune

Hillerød Kommune har bedt Idan om at bidrage til en evaluering af talentudviklingsarbejdet i Hillerød Kommune. Siden 2007 har Hillerød været såkaldt ‘Elitekommune’ og samarbejdet med Team Danmark om talentudvikling inden for sportsgrene, der er omfattet af Team Danmarks støttekoncept.

Ved udgangen af 2022 er den nuværende aftale med Team Danmark udløbet, og Hillerød Kommune ønsker derfor en vurdering af resultaterne af samarbejdet. Dels i forhold til de konkrete satsningsidrætter, dels i forhold til de konkrete talenter i kommunen.

Kommunen har administrativt forlænget aftalen indtil udgangen af 2023 med henblik på at foretage evalueringen og indgå en ny aftale fra 2024.

Fokus i evalueringen er på opfattelser af det eksisterende samarbejde og forventninger til det fremadrettede samarbejde. Evalueringen vil desuden se nærmere på det organisatoriske setup samt samarbejdsprocesser og -strukturer på tværs af involverede aktører i talentudviklingsarbejdet i Hillerød Kommune.

Formålet med evalueringen er, at Hillerød Kommune kan bruge konklusionerne som afsæt for en efterfølgende politisk behandling i forhold til det videre (sam)arbejde med Team Danmark om talentudvikling.

Yderligere oplysninger

Chefanalytiker, ph.d.

Maja Pilgaard

Idrætsvaner, idrætspolitik, udsatte, kommuner