Om Facilitetsdatabasen
Hvilke idrætsanlæg er med i Facilitetsdatabasen, og hvordan bliver den opdateret? Læs mere om Facilitetsdatabasen.dk.
Idrættens Analyseinstitut og Lokale og Anlægsfonden samarbejder om databasen med Idrættens Analyseinstitut som daglig ansvarlig for indsamling af data, drift og vedligeholdelse.
Facilitetsdatabasen er landsdækkende og omfatter pt. mere end 12.000 private, offentligt ejede og selvejende faciliteter inden for 23 facilitetstyper. Hertil kommer en registrering af en række underkategorier samt baner, bassiner, golfhuller, m.v.
Læs mere om, hvordan du benytter databasen her.
Hvor ofte bliver Facilitetsdatabasen opdateret?
Databasen vil løbende blive opdateret og senere også udvidet med flere facilitetstyper ud over de nuværende hovedkategorier.
Vi håber, at så mange som muligt vil bidrage til databasen. Det er derfor muligt at indsende supplerende oplysninger om de nuværende anlæg eller gøre opmærksom på faciliteter, som ikke er kommet med.
Idrættens Analyseinstitut har stået for den omfattende indsamling af data, som alle kommuner har fået tilbud om at validere. Men alle har mulighed for at hjælpe til med at gøre facilitetsdatabasen endnu mere retvisende.
Hvilke faciliteter er medtaget?
Det er vanskeligt at opstille klare, entydige regler for, hvad der hører hjemme i en database med idrætsfaciliteter. Ofte er grænserne mellem idrætsfaciliteter og andre typer af lokaler og faciliteter flydende.
Overordnet har to principper styret udvælgelsen på tværs af medtagne kategorier:
1. Faciliteten/anlægget skal være dedikeret til idrætsudøvelse som en primær aktivitet.
Lokaler og sale, der mere undtagelsesvist benyttes til idræt og har en anden primær funktion, f.eks. klasselokaler, foredragssale, beboerrum, messehaller mv., er derfor ikke medtaget i databasen.
2. Idrætsfaciliteten skal være helt eller delvist åben for offentligheden.
Faciliteter, der er forbeholdt lukkede grupper, er heller ikke medtaget i databasen. Det omfatter f.eks. lokaler til genoptræning og faciliteter for studerende, medarbejdere eller lokale beboere.
Tommelfingerreglen er, at man som almindelig borger, eventuelt mod betaling eller gennem en åben forening, skal kunne få adgang til faciliteten.
Hvilke særlige afgrænsninger er der?
Af praktiske og metodiske årsager har det i visse tilfælde været nødvendigt at begrænse, hvilke faciliteter der indgår under enkelte kategorier. De konkrete definitioner fremgår af tabellen nedenfor. Men særligt to afgrænsninger er det vigtigt at være opmærksom på:
- Indtil videre er alene fodboldbaner til 11-mandsfodbold samt syvmandsbaner beliggende ved siden af hinanden, der kan omstreges til 11-mandsbaner, medtaget i databasen. Enkeltliggende syv- og ottemandsbaner samt små baner indgår ikke i registreringen.
- Desuden er kun idrætslokaler under 300 m², som ligger i tilknytning til større haller eller skoler/ uddannelsesinstitutioner, medtaget. Det betyder i praksis, at en række mindre enkeltliggende specialfaciliteter, f.eks. kampsportslokaler, ikke optræder i databasen.
Mindre fodboldbaner og idrætslokaler kan i nogle kommuner, f.eks. København, udgøre en vigtig del af facilitetsudbuddet, og databasens opgørelser over kommunernes facilitetsdækning bør derfor læses med forbehold for sådanne forhold. Det er dog som nævnt ambitionen, at databasen skal udvides til at omfatte flere baneformater og facilitetstyper.
Desuden er det vigtigt at understrege, at nøgletallene på facilitetsdækningen i kommunerne ikke i sig selv siger noget sikkert om, hvorvidt der i den enkelte kommune er en tilfredsstillende dækning i forhold til det lokale behov. Dette afhænger af flere faktorer end antallet af faciliteter.
Facilitetsdatabasens kategorier og særlige kriterier
Hovedkategori |
Særlige kriterier |
Alpine skianlæg |
Omfatter permanente skianlæg med liftsystem. |
Atletikanlæg
|
Omfatter atletikanlæg med: 400 meter kunststofbane og faciliteter til både spring og kast. Indendørs atletikfaciliteter. Atletikanlæg med andre løbebaner og/eller kombinerede kaste- og springfaciliteter. Isolerede løbebaner/ springgrave/kastebure er ikke medtaget. |
Badmintonhaller
|
Omfatter haller, der udelukkende anvendes til badminton. Banestatistikken omfatter alene disse haller og ikke badmintonbaner opstreget i almindelige idrætshaller. |
Bowlingcentre |
Omfatter permanente bowlingcentre opgjort på antal baner. |
Fitnesscentre |
Faciliteter dedikeret til fitness med mulighed for direkte adgang eller medlemskab. Mindre enkeltstående styrketræningsrum indgår ikke i kategorien, men kan være registreret som et lokale under 300 m², hvis de ligger i tilknytning til større haller. |
Fodboldanlæg
|
Anlæg med 11-mandsfodboldbaner på enten naturgræs, kunstgræs eller grus. Baner til syvmandsfodbold er registreret som én 11 mands, hvis de ligger ved siden af hinanden og kan streges om til 11-mandsbaner. Enkeltstående syv- og ottemandsbaner eller andre mindre baner indgår ikke. |
Golfanlæg
|
Golfanlæg med angivelse af antal hovedhuller. Mindre træningsbaner m.v. indgår ikke i opgørelsen af antal huller, men kan være noteret under det enkelte anlæg. |
Store idrætshaller
|
Håndboldhaller og andre store idrætshaller, typisk multifunktionelle. Håndboldbaner er optalt, men ikke opstregninger til andre aktiviteter. |
Små idrætshaller |
Typisk små og mindre multifunktionelle idrætshaller. Omfatter også haller, der er dedikeret til bestemte idrætsgrene. |
Idrætslokaler/sale |
Omfatter alene gymnastiksale og andre idrætslokaler med offentlig adgang i tilknytning til skoler/ uddannelsesinstitutioner samt idrætslokaler i tilknytning til idrætshaller over 300 m². Enkeltstående lokaler, forsamlingshuse, borgerhuse og lignende, hvor der af og til dyrkes yoga eller babyrytmik, medtages ikke. |
Kabelbaner |
Omfatter alle faste anlæg til kabeltræk på vand. |
Mountainbikespor |
Omfatter alle godkendte mountainbikespor, der er dedikeret til mountainbikekørsel. Godkendte mountainbikespor omfatter spor i offentlig skov og spor i privat skov med skriftlig tilladelse til sporet. |
Orienteringsbaner |
Omfatter orienteringsbaner med permanente poster. Angives med antal faste poster. Foto-orienteringsbaner og lignende ikke-idrætslige baner inkluderes ikke. |
Padelbaner
|
Omfatter anlæg med baner, der udelukkende anvendes til padel. Baneantal er opgjort efter banetype. |
Parkouranlæg |
Facilitet med permanent og ikke-mobilt railstativ, der er bygget til parkourudøvelse. |
Rideanlæg |
Registrering pr. anlæg. Supplerende faciliteter kan være noteret under det enkelte anlæg. |
Ro- og kajakanlæg |
Omfatter alle permanente baneanlæg til konkurrenceroning. |
Skatefaciliteter |
En anvendelig og vedligeholdt facilitet opført til at udføre tricks på f.eks. skateboard, løbehjul og rulleskøjter, der enten er bygget som en samlet facilitet, er en vert eller indeholder minimum fem fritstående elementer. |
Is- og skøjteanlæg |
Anlæg med fastanlagt is-/skøjtebane. Omfatter typisk ishockeybaner, curlinganlæg og enkelte udendørs anlæg. |
Skydeanlæg |
Registeret pr. anlæg. Banelængder, antal baner og typer kan være noteret under det enkelte anlæg. |
Svømmeanlæg
|
Baner i regulære svømmebassiner (25 m og 50 m) er ikke opgjort på alle anlæg, men kan være noteret under de enkelte anlæg. Andre svømmebassiner omfatter mindre bassiner, aktivitetsbassiner m.v. Små soppebassiner, boblebade og bassiner til behandlingsbrug er ikke medtaget. Sø/havbade inkluderes kun, hvis de har permanente, faste sider og bund. Badebroer, badeanstalter og lignende inkluderes ikke. |
Squashcentre |
Omfatter indendørs anlæg med baner, der udelukkende anvendes til squash. |
Tennisanlæg
|
Anlæg opgjort med baneantal efter underlag samt indendørs/udendørs placering. Kunststofbaner inkluderer både tæpper, måtter og malede overflader.
|
Har du yderligere spørgsmål til databasens kriterier og metode, er du velkommen til at rette henvendelse til Idrættens Analyseinstitut.
Dataindsamlingen og udviklingen af databasen er sket med støtte fra TrygFonden.