Idan og CISC kortlægger idrætsfaciliteterne i Grønland

Idan skal sammen med CISC undersøge det nuværende facilitets- og idrætslandskab i Grønland og pege på fremtidige indsatser, der kan understøtte grønlændernes idræts- og bevægelsesvaner.

Grønlands Idrætsforbund (GIF) har en vision om, at Grønland skal være verdens mest fysisk aktive land i 2030. Derfor arbejder de blandt andet for, at flere grønlændere skal være aktive, og at der er faciliteter, som støtter op om aktiviteterne og fællesskaberne omkring idrætten.

Derfor har GIF i sin strategi for 2023-2027 blandt andet sat fokus på, at forbedre de fysiske rammer, som bliver brugt til aktiviteterne.

Helt konkret har de en målsætning om, at:

• flere kommuner skal arbejde aktivt med at have en facilitetsstrategi

• flere foreninger og faciliteter skal samarbejde om at optimere adgangen til idrætsfaciliteter

• der skal etableres samarbejder med fokus på at aktivere og tilpasse nye og eksisterende faciliteter, så nye målgrupper bliver engageret i fysisk aktivitet

Undersøgelsen består af to dele

For at have noget data og viden at arbejde ud fra har GIF bedt Idrættens Analyseinstitut og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet (CISC) om at lave en kortlægning og vidensopsamling af det nuværende idræts- og facilitetslandskab i Grønland.

Undersøgelsen trækker blandt andet på eksisterende data fra tidligere undersøgelser af grønlændernes idræts- og bevægelsesvaner, som Idan og CISC har gennemført siden 2015. Disse undersøgelser bliver supplereret med interviews og fokusgruppeinterviews blandt befolkningen og aktører i Grønland om deres ønsker og behov for faciliteter.

Undersøgelsen kommer således til at se nærmere på:

• hvilke aktiviteter grønlænderne dyrker, og hvor de dyrker dem
• hvordan de nuværende idrætsfaciliteter passer til grønlænderne idræts- og bevægelsesvaner
• hvilken rolle faciliteterne spiller for grønlændernes aktivitetsniveau, og hvordan faciliteter kan understøtte, at flere bliver aktive
• hvilke kommunale og/eller andre organisatoriske rammer der har en betydning for at bruge idrætsfaciliteterne, og hvilke krav og forventninger brugerne har til idrætsfaciliteterne
• hvordan idrætsfaciliteterne er organiseret og ledet, og hvilke forskelle og ligheder der er på tværs af kommunerne
• hvilke styrker, muligheder, trusler og svagheder, der er forbundet med den organisering og ledelse, der er i idrætsfaciliteterne

Fokus er også på, hvordan den demografiske udvikling i kommuner og på landsplan er, og hvilken betydning det har for drift, brug og udvikling af idrætsfaciliteterne i Grønland.

På baggrund af de indsamlede data vil anden del af undersøgelsen desuden pege på, hvilke indsatser der er de væsentligste at få sat i gang, og hvilke greb man kan benytte.

En såkaldt væsentlighedsanalyse skal således støtte kommunerne, organisationernes og selvstyrets strategiske arbejde med idræt- og bevægelsesområdet og understøtte arbejdet med egentlige facilitetsstrategier på nationalt og lokalt niveau.

Denne del af analysen skal blandt andet undersøge, hvilken betydning økonomien og forskellige rammevilkår har for at udvikle relevante idrætsfaciliteter, som understøtter grønlændernes deltagelse i idræt og bevægelse i dag og i fremtiden.

Undersøgelsen forventes færdig ultimo 2025.