Fitness
Danskerne er vilde med fitness, og fitnessbranchen boomer fortsat.
Fitnesscentret er en af de mest populære arenaer, når det kommer til motionsaktiviteter. Det gælder for både de voksne og ikke mindst teenagerne.
Undersøgelsen 'Danskernes motions- og sportsvaner' har fulgt udviklingen i en årrække, og vi har løbende zoomet ind på netop fitnesscentret.
På denne temaside finder du:
- Kontaktoplysninger på eksperter
- Udgivelser om danskernes motionsvaner, herunder fitnessvaner
- Udgivelser, der zoomer ind på fitnessbranchen
- Nyheder, der omhandler fitnessbranchen
- Podcasts om fitness
Danskernes fitnessvaner
Styrketræning og fitness er en af de mest populære former for motion.
Siden 2007 har Idan undersøgt danskernes motions- og sportsvaner. Undersøgelserne ser nærmere på trends og tendenser og følger udviklingen i forskellige motionsformer. Fitness er en af de mest populære motionsformer blandt både børn og voksne.
Download den seneste undersøgelse 'Danskernes motions- og sportsvaner 2020' her eller find de tidligere udgaver nederst på temasiden.
Facilitetsdatabasen
Få overblik over fitnessbranchens udvikling på Facilitetsdatabasen.
Interessen for fitnesscentre er stor, og fitnessbranchen boomer fortsat derudaf.
I samarbejde med Lokale og Anlægsfonden har vi oprettet Facilitetsdatabasen, der er en landsdækkende database, som rummer mere end 11.000 private, offentligt ejede og selvejende faciliteter inden for 21 facilitetstyper.
På baggrund af tal fra Facilitetsdatabasen laver vi løbe opdateringer og artikler, der stiller skarpt på forskellige idrætsfaciliteter - blandt andet fitnesscentre.
Nederst på siden finder du artikler, der zoomer ind på udviklingen i antallet af landets fitnesscentre nederst på siden.
Lyt til podcast om fitness og kropsidealer
Six pack, squat butt og thigh gap er blot nogle af de kropsidealer, der florerer på sociale medier, og som unge hver dag bliver konfronteret med. Men hvad gør det ved selvværdet, hvis man ikke selv render rundt med 'den perfekte krop'?
Fitness er en af de få idrætsgrene, som unge ikke siver fra, men derimod vælger til, når de skal have pulsen op. Derfor dykker vi ned i fitnessbranchen og årsagen til, at DFHO har meldt sig ind i debatten. Afsnittet er splittet op i fire dele med forskellige gæster:
- Unge og kropsidealer - spørg analytikeren (Steffen Rask, analytiker, Idrættens Analyseinstitut)
- Unge og kropsidealer - spørg de unge (Sofia Victoria Lunau Bentsen og Nana Sofie Simonsen, 9. klasseselever
- Unge og kropsidealer - spørg ungdomsforskeren (Jens Christian Nielsen, ungdomsforsker, DPU)
- Unge og kropsidealer - spørg branchedirektøren (Morten Brustad, branchedirektør, DFHO)
Debat i andre medier (nogle kræver login)
Læs 'DIF og DGI's støtte til foreningsfitness splitter Christiansborg' (Idrætsmonitor, 27. maj 2024)
Læs 'Skatteminister er åben for debat om differentieret moms på fitness' (Idrætsmonitor, 23. maj 2024)
Læs 'Årsmøde i DFHO: Den private idræt vil ind i kommunernes maskineri' (17. maj 2024)
Læs 'DGI afviser ønske om at udvise hensyn til private fitnesscentre' (Idrætsmonitor, 8. maj 2024)
Læs 'Aktører spår en ny æra: Aldrig har så mange dyrket fitness i foreninger' (Idrætsmonitor, 5. april 2024)