Active Healthy Kids 2022
Active Healthy Kids – Danmark 2022 indeholder en opdateret præsentation af i alt ti indikatorer om børn og unges fysiske aktivitet. Formålet er at opsamle og vurdere bedst tilgængelig viden, der kan inspirere til øget indsats og aktivt samarbejde mellem offentlige, private og civile aktører. Den overordnede ambition er at bidrage til, at flere børn og unge bevæger sig mere og oplever fysisk aktivitet som en integreret del af deres hverdagsliv.
Rapporten indeholder en række anbefalinger til handling samt forslag til, hvordan vi fortsat styrker vidensopbygning og monitorering af børn og unges fysiske aktivitet.
Rapporten er udarbejdet af en netværksgruppe med repræsentanter fra i alt ti organisationer med ekspertise i fysisk aktivitet for børn og unge. Netværksgruppens medlemmer repræsenterer forsknings-, analyse- og uddannelsesinstitutioner samt landsdækkende idrætsorganisationer. Sundhedsstyrelsen og DGI har taget del som observatører.