Nyt fra Facilitetsdatabasen: Antallet af fitnesscentre er stagneret og væksten sat på pause

Det er januar måned, og mange har taget hul på et nytårsforsæt, hvor sport og motion er omdrejningspunktet. Derfor har Idrættens Analyseinstitut taget temperaturen på fitnessbranchen, og ifølge en opdatering af Facilitetsdatabasen er der for første gang tale om en stagnation i antallet af fitnesscentre i Danmark.

Der er således 1.515 fitnesscentre i Danmark, hvilket er præcis samme antal som i juni 2021, hvor optællingen sidst fandt sted. Tallet dækker blandt andet over et fald i antallet af private centre og en modsvarende stigning i antallet af foreningsdrevne centre (se tabel 1). Det er første gang siden 2010, at der er sket et fald i antallet af private centre.

Tabel 1: Udvikling i antal fitnesscentre mellem 2018 og 2022 fordelt på driftsform

Kilde: Facilitetsdatabasen

”Det er jo ikke nødvendigvis opsigtsvækkende i sig selv, at der er fire færre private centre. Men set i et større perspektiv er det første gang i mere end et årti, at der er sket et fald i antallet af private centre, og det tyder jo på, at coronakrisen har rykket ved noget,” siger Steffen Rask, der er senioranalytiker i Idan.

Han henviser til en ellers positiv vækst i antallet af private centre fra 427 i 2010 til 969 i 2021 eller en procentvis stigning på hele 127 pct.

Figur 1: Antallet af kommercielle (privatdrevne) centre i Danmark

Kilde: Facilitetsdatabasen

Mange medlemmer er tilbage, men ikke alle 

Da coronakrisen gjorde sit indtog i 2020, førte det til nedlukninger og skiftende restriktioner, og Morten Brustad, branchedirektør i Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO), kunne i 2021 melde om 100.000 færre fitnessmedlemmer sammenlignet med før coronakrisen.

Selvom rigtig mange medlemmer vendte tilbage straks efter genåbningerne, har coronakrisen alligevel sat sine spor, og fitnessbranchen er ifølge Morten Brustad stadig ikke helt der, hvor den gerne ville være.

”Når jeg taler med vores medlemmer, så giver de udtryk for, at man er på vej tilbage til normalen, men generelt er man fortsat lidt under niveauet før coronakrisen i forhold til antallet af fitnessmedlemmer. Vi er helt sikkert ikke der, hvor vi ville have været, hvis vækstraten havde fortsat som normalt. Det er jo nok også det, der kommer til udtryk i forhold til antallet af fitnesscentre,” siger han og fortsætter:

”Det positive er, at rigtig mange idrætsaktive danskere efter alle coronanedlukningerne – og på trods af en række restriktioner – med det samme vendte tilbage til deres vante træningsmiljøer i fitnessbranchen. Derudover viser Idans tal, at danskerne stadig har de samme faciliteter til rådighed, og det har stor betydning for den samlede idrætsdeltagelse og den generelle folkesundhed,” siger han.

Væksten er sat på pause, men det er interessen ikke

Tilbage i 2021 viste en optælling ellers, at antallet af centre på trods af coronakrise, nedlukninger og restriktioner, var steget med 29 centre siden 2020. I en tidligere artikel på idan.dk giver Morten Brustad dog udtryk for, at den positive udvikling i de fleste tilfælde skyldtes, at allerede planlagte udvidelser og etableringer blev gennemført i det første år af coronakrisen.

Desuden var forklaringen, at offentlige hjælpepakker dengang var med til at holde hånden under flere centre, og derfor er det først nu muligt at spore de egentlige konsekvenser af coronakrisen.

”Den afmatning, vi nu ser, kan efter min opfattelse i helt overvejende grad tilskrives følgevirkningerne af to års coronakrise, som har været præget af en ekstrem usikkerhed. Det har betydet, at planlagte investeringer og udvidelser af faciliteter til en vis grad nu er sat i bero, fordi man ikke ved, hvor det bevæger sig hen,” siger Morten Brustad.

”Men man kan jo heller ikke helt udelukke, at andre faktorer også kan spille ind i ligningen i forhold til lysten til at investere i facilitetsudvidelser. For eksempel om der også kunne være et element af en naturlig udvikling efter 15-20 år med kontinuerlig vækst,” fortsætter han.

Om det er tilfældet, er svært at sige, mener Steffen Rask.

”Der går nok nogle år, før vi kan konkludere, om der er tale om et mættet marked eller blot en pause i væksten, som vil stabilisere sig og fortsætte i en positiv retning, som vi ellers har set,” siger han.

Ser man på danskernes idrætsvaner, er der dog håb for fitnessbranchen, understreger Steffen Rask, der har lavet undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner i 2020.

Ifølge rapporten er styrketræning og fitness fortsat en af danskernes foretrukne motionsformer. Således dyrker 38 pct. af de 13-15-årige styrketræning i 2020, hvilket er en stigning på 9 procentpoint siden 2016. Desuden dyrker 35 pct. af de voksne over 16 år styrketræning, hvilket er en stigning på 5 procentpoint siden 2016. Lægger man forskellige aktiviteter som spinning, styrketræning og crossfit sammen, svarer det til, at næsten halvdelen af den voksne befolkning (49 pct.) dyrker fitness.

”Siden 2007 er fitnesstrenden kun blevet forstærket, og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det skulle ændre sig. Vi ser blandt andet en tendens til, at børn og unge starter på styrketræning i en tidligere alder,” siger Steffen Rask.

Energikrisen påvirker også fitnessbranchen

Men selvom fitnesstrenden fortsætter, og mange medlemmerne er tilbage, og de fleste fitnesscentre har klaret sig igennem krisen, er intet sikkert. Bedst som coronakrisen er overstået, har en ny krise nemlig meldt sig på banen: Energikrisen.

”Ligesom alle andre påvirkes fitnessbranchen jo også af stigende priser – herunder til energi. Selvom branchen ikke er den største energisluger sammenlignet med industrivirksomheder, så skal lyset jo være tændt, folk går i bad, og der er maskiner, som skal køre. Så det er klart, at de kan mærke det ligesom alle andre,” siger Morten Brustad.

Ifølge en artikel på Finans.dk har de stigende priser blandt andet betydet, at fitnesskæden FitnessX har måtte nedjustere sin oprindelige plan om at etablere 100 centre inden 2026.

”Som verden ser ud i dag, når vi på ingen måde de 100 centre, som var ambitionen. Da vi satte målet, havde vi ingen anelse om, at energipriserne ville stige så voldsomt, og vi havde heller ingen idé om, hvor dyrt det ville blive at bygge. Det er helt andre realiteter, vi driver fitnesskæde under i dag, end da vi startede,” siger Per Lyngbak Nielsen, der er direktør og hovedaktionær i selskabet, til en artikel på finans.dk.